Kendte6. februar 2024

Yeah! Kim Kardashian scorer Usher til ny Skims-kampagne

Realitydronningen har hyret R&B-stjernen til at vise, hvad Skims kan på mandekroppen
Kim Kardashian har lanceret endnu en brandvarm kampagne. Denne gang lægger hun dog ikke krop eller ansigt til.
Kim Kardashian har lanceret endnu en brandvarm kampagne. Denne gang lægger hun dog ikke krop eller ansigt til.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Awkward much? Kim Kardashian og Kanye West ignorerer hinanden til sønnens basketkamp

Hun er ellers god nok til selv at stå forrest, når det handler om at være model i kampagnerne til nye Skims-kollektioner, men med jævne mellemrum får Kim Kardashian også store stjerner til at medvirke.

Senest har Alternative-dronningen Lana Del Rey smidt tøjet for undertøjsvirksomhedens succesfulde Valentines-kampagne, og nu er turen så kommet til ingen ringere end Usher.

I den nye fotoserie viser Usher (næsten) alt, hvad han har af fordele, mens han er klædt i Skims' herrekollektion.

Det er kun anden gang, at Skims lancerer en kampagne for mænd, efter Kim Kardashian i oktober lancerede Skims for mænd

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-06/skaermbillede-2024-02-06-kl.-10.50.19.png
Usher er det nye ansigt for Kim Kardashian-brandet Skims.
 Foto: Skims
https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-06/skaermbillede-2024-02-06-kl.-10.49.56.png
 Foto: Skims

- Kim har været en af mine venner i mange år og har altid støttet mig i mit arbejde, så muligheden for at arbejde sammen på en kampagne, der støtter begge vores længe ventede projekter, gav totalt mening, siger "U Remind Me"-sangeren i en pressemeddelelse.

Fans vil desuden have mulighed for at få fingrene i Ushers nye album, "Coming Home", i en særlig special edition udgave, der vil være tilgængelige på Skims officielle hjemmeside den 9. februar.

Det er nok ikke tilfældigt, at den 45-årige Usher netop nu gør reklame for det succesfulde Kardashian-brand.

Der er nemlig under en uge til, at "Yeah!"-sangeren skal optræde til Super Bowl Halftime Show i Las Vegas.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-06/skaermbillede-2024-02-06-kl.-10.49.30.png
 Foto: Skims

Sidste år var det de kvindelige rapstjerner Cardi B, Ice Spice og sangerinden SZA, der medvirkede i kampagner for Skims.

Den nu 43-årige Kim Kardashian lancerede sin første omgang Skims i 2019 og siden da er passionprojektet vokset til en milliardvirksomhed, som sælger shapewear, undertøj, loungewear og badetøj.

Skims har blandt andet sikret sig samarbejdspartnere i form af USAs OL-hold, Fendi og senest NBA, WNBA og USA Basketball.

Den første kollektion, der kun var tilgængelig online, blev udsolgt i løbet af få minutter.

Sponsoreret indhold