Kendte15. maj 2020

”X Factor”-Mathilde forelsket: Ung kærlighed

“X Factor”-humørbomben har fået sig en kæreste.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mathilde_caffrey.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Corona-karantænen er blevet brugt ganske konstruktivt af 15-årige Mathilde Caffey, som over for SE og HØR afslører, at hun har fået en kæreste.

– Vi begyndte at snakke sammen i januar, men jeg ved ikke, hvordan vi blev kærester. Det skete bare af sig selv, da han begyndte at kalde mig for sin kæreste, og jeg kaldte ham for min, fortæller Blachmans wildcard.

Den dygtige nordjyde er dog ikke i tvivl om, hvad hun faldt for ved kæresten Norbert.

– Jeg synes, at han er sej, og han har nogle mål – noget, som er vigtigt for mig, at min kæreste har, lyder det fra Mathilde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mathilde_caffrey_og_blachman.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Thomas Blachman, 57, må leve med at skulle dele Mathilde med Norbert her i de sidste uger af sangshowet. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ligesom sangeren går meget op i sin musik – især i denne tid med “X Factor” – så er kæresten også meget dedikeret til det, han går op i.

– Han er thaibokser, så han har meget disciplin. Det samme har jeg med musikken, så vi støtter hinanden, nærmest jubler hun.

På fredag kan du opleve en forelsket Mathilde i fuldt vigør, når “X Factor” vender tilbage på TV 2.

Sponsoreret indhold