X Factor5. maj 2020

Magnus og Aksel forlader "X Factor"

Storfavoritterne Magnus og Aksel forlader "X Factor". Det oplyser TV 2
https://imgix.seoghoer.dk/_mho2749.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Magnus og Aksel har valgt at forlade den snart tilbagevendende sæson af "X Factor". Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Når "X Factor" vender tilbage til skærmen fredag den 15. maj bliver det uden Ankerstjernes sammensatte gruppe. Det sker blandt andet som en konsekvens af, at corona-krisen har skubbet programmet.

Magnus og Aksel er nødt til at trække stikket pga. Aksels studentereksamen, som ville kolidere for meget med "X Factor", som jo er blevet skubbet helt hertil.

Den 19-årige fybo understreger, at det ikke har været en nem beslutning at forlade "X Factor".

- At være med i 'X Factor' har givet mig så meget mere, end jeg havde turdet drømme om. Min makker Magnus er blevet min bedste ven, og vi har mødt så overvældende meget kærlighed fra hele Danmark. Jeg ville ønske, jeg kunne fortsætte i 'X Factor' og samtidig tage min eksamen, så det har virkelig været en svær beslutning. Men det kan ikke lade sig gøre at gennemføre begge ting samtidig, så jeg må vælge at gøre det færdigt, som jeg har knoklet med i tre år, siger Aksel i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/x_factor_prg_3_tsl_20200306_0083.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Ankerstjerne har selv sat Magnus og Aksel sammen som en duo (Foto: Thomas Laursen)

Den populær duo blev sat sammen af Ankerstjerne umiddelbart før liveshows, og det så længe ud til, at de to fyre kunne give "Anker" sin første "X Factor"-sejr. Derfor er han selvfølgelig også ked af, at de nu forlader sangshowet.

- Magnus og Aksel føltes jo som om, at de var ‘meant to be’. Det hele gik op i en højere enhed med dem. De var to solister, da jeg satte dem sammen, men de var en enhed, da de stod der foran hele Danmark i liveshows. Derfor er det også en noget amputeret følelse ikke at måtte følge historien til dørs. Jeg ønsker mine drenge det bedste fremover. Det skal nok gå dem godt. De er noget særligt, siger Ankerstjerne.

Også Aksels partner in crime er ked af, at sangeventyret slutter her. Magnus er selvsagt ked af ikke at gøre det færdigt, som de startede sammen.

- Jeg er rigtig ked af ikke at få muligheden for at kunne gå hele vejen i 'X Factor'. Min største motivation for at deltage i 'X Factor' var processen og alle de oplevelser, det ville give. Jeg har arbejdet rigtig hårdt og kastet en masse forhåbninger i projektet. Jeg ser fortsat Aksel som en rigtig god ven, der har haft stor betydning for mig gennem hele forløbet og hjulpet mig i min personlige udvikling, siger Magnus.

Når "X Factor" fredag den 15. maj vender tilbage til skærmen, bliver det altså med følgende fem deltagere, som skal kæmpe om sejren:

Alma Agger, Mathilde Caffey, Emil Wismann, Ilona og Smokey Eyes.

Sponsoreret indhold