Kendte23. oktober 2020

Wozniacki og Mark O. nyt makkerpar

Patrik Wozniacki er i gang med at optage et nyt TV-program sammen med MMA-bæstet Mark O. Madsen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160814_wen_-_mark_28.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Først var Mark O. Madsen OL-medaljevinder i brydning, så blev han UFC-kæmper, og nu har han gang i et helt andet projekt ved siden af sin hårdtslående tjans.

Den gæve falstring er nemlig ved at optage et TV-program sammen med den tidligere fodboldspiller Patrik Wozniacki - ja, ham med søsteren Caroline.

- Jeg har fået mulighed for at være med i et program, så jeg har gået og filmet lidt med den gode Patrik Wozniacki. Et unikt bekendtskab, jeg har fået lov til at stifte der og et tiltrængt afbræk, efter at vi har haft noget sygdom i min familie, for sådan noget tager altid energi og tid, fortæller Mark i SpilXpertens podcast.

Nærmere detaljer om programmet vil Mark O. Madsen endnu ikke afsløre.

- Det jeg kan sige er, at jeg var sammen med Patrik, og han er en fantastisk fyr. Og det var meget, meget sjovt at få flettet lidt adspredelse ind i et meget struktureret og velplanlagt program, og det tror jeg er meget sundt, siger den toptrænede 36-årige Madsen, der endnu er ubesejret i sine 10 kampe i den benhårde kampsport.

Patrik Wozniacki er efterhånden en veteran inden for TV-produktion. Egentlig arbejder han i dag som agent i fodboldverdenen, men han er også tenniskommentator på TV 2 og har deltaget i programmer som "Ninja Warrior", "Vild med dans" og senest "Klædt af mod toppen med familien Wozniacki".

https://imgix.seoghoer.dk/sh-23987-2.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Sponsoreret indhold