Kendte21. december 2021

VM-helten Louise Burgaards mørke hemmelighed kommer frem i lyset

Den danske landsholdsspiller har haft sig noget af et år, som har budt på lidt af hvert. Blandt andet har hun været hudløst ærlig om en psykisk lidelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211211-162553-l-1920x1280we.jpg
 Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lækre skrubolde, frække indspil og skønne smil.

Det har været noget, vi de seneste uger har været vant til at se fra Louise Burgaard.

Den 29-årige landsholdsspiller har intet mindre end imponeret ved VM i Spanien, hvor hun blev Jesper Jensens klare førstevalg på højrebacken.

I bronzekampen sprudlede Louise Burgaard i den grad, og med sine syv scoringer i kampen havde hun en stor andel i, at Danmarks kvinder efter otte års tørke igen kunne tage en medalje rundt om halsen.

Og det var selvfølgelig også et stort øjeblik for Burgaard, der som en af de få på landsholdet var med, da Danmark i 2013 vandt bronze ved VM i Serbien.

- Jeg har ikke nogen ord. Det kan godt være bronzemedaljen ikke er særlig stor for nogle, men den betyder alverden for mig. Vi har knoklet de sidste mange år, for at komme tilbage i verdenseliten, og nu er vi i hvert fald tæt på. Jeg kan ikke helt forstå det, siger Louise Burgaard til DR

Sidste år vandt de danske håndboldkvinder VM-bronze ved slutrunden i Spanien. Hvem ved, hvad det kan blive til årets EM-slutrunde?
Sidste år vandt de danske håndboldkvinder VM-bronze ved slutrunden i Spanien. Hvem ved, hvad det kan blive til årets EM-slutrunde?
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, Louise Burgaard blev dansk topscorer i kampen om bronzemedaljerne.

Udover Burgaard havde Trine Østergaard og Anne Mette Hansen vundet bronze. Sidstnævnte spiller i dag i verdens største håndboldklub Györ. Men det var en noget usædvanlig vej til verdenseliten. Læs historien om hendes vej fra Hedehusene til håndboldlandsholdet lige her.

Åbner sig om psykisk lidelse

Louise Burgaard byttede i sommeren 2019 Herning-Ikast ud med franske Metz. Og det, vil de fleste mene, er et skridt op ad rangstigen.

Men det er ikke kun croissanter og cafébesøg, der optager Burgaard i det franske.

I februar lancerede hun nemlig podcasten ”Atleter uden filter”, hvor hun selv agerer vært.

Her snakker Burgaard med andre atleter, som fortæller om erfaringer fra sportens verden.

Et af de største fokuspunkter med podcasten er at hjælpe andre med at tackle modgang i sportens verden. Om du så er 12 eller 30 år gammel.

Men det er ikke kun andres historier, der bliver fortalt.

Ydermere har Louise Burgaard netop offentliggjort på instagram, at hun for hver enkelt lytter under slutrunden har overført en krone til Julemærkehjemmene. Fantastisk.

Hun er ambassadør for Julemærkehjemmene, og det er der blandt andet kommet denne rørende video ud af, hvor hun har skrevet et brev til sit tidligere jeg.

Artiklen fortsætter under videoen

Urealistiske forventninger og træningsmani

Et af afsnittene er en såkaldt solopodcast, hvor hun ikke har gæster med. I dette afsnit fortæller Louise Burgaard om sine egne dæmoner.

I afsnittet her sætter hun ord på, hvordan hun tidligere har kæmpet med en spiseforstyrrelse.

Artiklen fortsætter under opslaget

Denne spiseforstyrrelse fortalte hun allerede om på sin Instagram i februar, da hun offentliggjorde sin podcast. Her postede hun et billede af sig selv som 13-årig og et billede som 23-årig.

- På billedet til venstre er jeg 13 år, konfirmand, vejer 52 kg. og er midt i en spiseforstyrrelse, Et anstrengt forhold til mad og negativt kropsfokus fulgte mig langt ind i mine 20´ere, skriver hun og fortsætter.

- På billedet til højre er jeg 23 år, til VM på hjemmebane, vejer 79 kg. og er ved at brænde sammen indvendigt af urealistiske forventninger og træningsmani. Jeg blev sygemeldt efter VM med en belastningsreaktion.

Der er altså 10 år mellem billederne, og hun fortæller, at det var i disse år, at hendes håndboldkarriere udviklede sig allermest.

Der var mange succesoplevelser – blandt anden Burgaards første VM-medalje. Men hun havde samtidigt mentalt svært i perioder.

Vin og croissanter

Selvom Burgaard led af en spiseforstyrrelse, lykkedes det hende at forblive på toppen rent håndboldmæssigt.

Hun har hele tiden været en fast del af det danske landsholds, hun præsterede konstant på klubplan, og hun formåede at sikre sig et udlandsophold i Frankrig.

Under slutrunden snakkede Burgaard med TV 2 om hendes spiseforstyrrelse, og her kom hun med en massiv kritik af ungdomselitemiljøet i dansk håndbold og i særdeles omkring ungdomslandsholdene, hvor der var et ”alt for stort fokus på vægt og kost”.

Her blev der serveret kostplaner og regelmæssige vejninger, så de kunne holde styr på spillernes udvikling, og det synes Burgaard, er en fejl.

Hun fortalte i interviewet, at det ikke var vægten og kosten, der var afgørende, og hun blev selv ramt hårdt psykisk af det store fokus, som var derpå.

Men i dag har Burgaard lagt forbundet strikse kostplaner på hylden, og hun mener ikke, at man nødvendigvis bliver en bedre håndboldspiller, fordi man følger en bestemt kost og vejer et bestemt antal kilogram.

Derfor tillader hun sig nu også at nyde lidt franske croissanter, og det er heller ikke bandlyst at nuppe et godt glas rødvin før en kamp.

Hun sagde ja!

Da Burgaard skiftede Herning-Ikast ud med Metz, kom coronavirussen snigende. Og Frankrig var i den grad et land med meget strikse restriktioner.

Det kunne have betydet, at hun - ligesom sin bedste veninde Kathrine Heindahl, som sad mutters alene i udlandet under virussens indtog, skulle gøre det samme som Heindahl.

Samspillet mellem de to bedste venner Louise Burgaard og Kathrine Heindahl var intet mindre end fænomenalt under VM-slutrunden. 
Samspillet mellem de to bedste venner Louise Burgaard og Kathrine Heindahl var intet mindre end fænomenalt under VM-slutrunden.
 Foto: Abaca/Ritzau Scanpix

Foto: Abaca/Ritzau Scanpix, samspillet mellem de to bedste venner Louise Burgaard og Kathrine Heindahl var intet mindre end fænomenalt under VM-slutrunden.

Men Burgaard var ikke alene i Frankrig. Hun havde nemlig taget sin kæreste Andreas med til Metz.

Dog gik der ikke længe, før at parret kunne bytte kæreste-titlen ud med en endnu finere en af slagsen.

- Jeg sagde ja! Eller jeg blev faktisk mundlam og gik med ned på knæ. Jeg havde drømt om det øjeblik, nærmest lige siden vi mødtes første gang. Men det er åbenbart umuligt at forudse, hvordan man reagerer, når det så sker. Skrev hun på Instagram.

Og ”Bur”, som hun kaldes på landsholdet, er uden tvivl lykkelig over, at hun langt om længe fik ring fra sin elskede.

- Vi skal giftes. Jeg skal være Andreas´ kone. Det er meget voksent. Men fuldstændig rigtigt. Dres, du gør mig glad hver eneste dag, og jeg glæder mig til resten af livet som din frue, skriver hun.

Artiklen fortsætter under opslaget

Burgaard fortalte under den netop overståede slutrunde, at hun er ved at blive lidt af en frankofil.

Og så er hun også blevet glad for et godt glas vin, og hvis man skal gå ud fra hendes opslag på Instagram, så kan gæsterne nok godt glæde sig til flere af slagsen.

Her slutter hun nemlig:

- Og hold kæææft, et bryllup vi skal holde.

Det er endnu ikke lykkedes for SE og HØR at finde frem til, hvornår det lykkelige par skal sige endeligt ja til hinanden.

Men der skal i den grad stadig lyde et stort tillykke med både forlovelsen og VM-bronzen til Louise Burgaard.

Sponsoreret indhold