Kendte9. juli 2016

Viral hund er død

Meget populær pitbullterrier er død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/scout.jpg
Det er ikke særlig tit, at vi kan skrive om populære muskelhunde, så når vi får muligheden skal vi selvfølgelig benytte os af det. Og når det samtidig drejer sig om en pitbullterrier, som nok er den mest kontroversielle race blandt muskelhundene, så bliver det ikke meget bedre.
Det er dog på en lidt trist baggrund, at vi får lejlighed til omtale den forkætrede hunderace. Det drejer sig om den 12-årige canadiske pitbullterrier Scout, der er død.
Scout er et viralt fænomen på internettet, hvor han 'mor', Jen Gillen, på Instagram har postet billeder af hunden under overskriften 'stuffonscoutshead'.
På billederne har hun fået Scout til at sidde stille, mens han har diverse genstande stående oven på hovedet - eksempelvis donuts, LP-plader og en hel brieost. Scout døde i denne uge. Han havde diabetes og led af krampeanfald, men blev i sidste ende aflivet, fordi han ikke kunne spise og drikke, efter at han ved en operation havde fået fjernet en tumor.
Hans 'mor', Jen Gillen, har kommenteret hans død over for Scouts mange følgere på Instagram. - Uden Scout havde jeg aldrig mødt så mange af jer. Det er jeg taknemmelig for. Han havde en evne til at føre mennesker sammen, skriver Jen Gillen. Se opslag på Instagram med den virale stjerne herunder:
https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_18.png

Sponsoreret indhold