Vingegaards onkel ser med i smug: Skaldyrsfad og Jonas på skærmen

- Vi er jo ikke af de store ord i Thy, men det her synes jeg godt nok er vildt.

Sådan beskriver 43-årige Michael Morsing over for SE og HØR de scener, han med spænding ser, når hans nevø Jonas Vingegaard fører an i den gule trøje i Tour de France.

Michael Morsing er onkel til Jonas Vingegaard, og selv om han og familien er ydmyge nordjyder, så er det stort, at deres Jonas lige nu ligger lunt i svinget til at vinde verdens største cykelløb.

- Det er vildt. Det er fantastisk. Det er godt klaret. Det lå jo ikke lige i kortene, da han var ungdomsrytter. Der vandt han ikke så meget, siger Michael Morsing og uddyber:

- Han har altid troet på, at han nok skulle blive professionel, og i familien har vi selvfølgelig også troet på det. Helt fra han var en bette purk, gik alt jo op i cykling, både når det kom til jule- og fødselsdagsgaver.

Onkel Michael er stadig tæt med sin nu verdenskendte nevø. Jonas' mor er Michaels søster, og i familien har de alle de haft et godt sammenhold.

Michael har ofte kontakt med Jonas, selv om han må medgive, at nevøen har haft travlt med noget andet de sidste tre uger.

- Det er blevet mindre og mindre her på det seneste, fordi han har travlt med cykelløb, men jeg snakker da med ham og Trine, fortæller Michael.

Onkelen beskriver hele Danmarks darling, præcis som han fremstår, når han giver interviews på TV 2 efter endnu en triumf på jernhesten.

- Han er en stille gut, som ikke gør det store væsen af sig og ikke laver det store postyr. Selv om han bor i Glyngøre, så er han stadig thybo, slår Michael fast.

Her i uge 29 har Michael travlt. For udover at følge sin nevø på skærmen, skal han også passer sit sommerjob som tjener på Ruths Hotel i Skagen. Men da de første tre etaper i Tour de France løb af stablen i Danmark, var Michael med på fortorvet.

- Jeg har set alle etaper i Danmark, og så har jeg fulgt med i tv, det jeg kunne, når jeg arbejder på Ruths (Hotel red.), forklarer Michael.

Men i den seneste uge er danskerne som altid valfartet til Skagen, og det har givet Michael en udfordring, når han ligesom i går skulle se Jonas sætte rivalen Tadej Pogacar til vægs på årets sidste bjergetape.

- Jeg sneg mig til at se det i går på arbejde, selv om der var travlt. Det var noget af en gyser i går, da han var ved at vælte. Der var jeg godt nok noget ude på kanten af stolen, fortæller Michael.

At en thybo er ydmyg ses tydeligt, når man hører Jonas fra Hillerslev give interview, når han lige har onduleret alle andre ryttere og kørt først over det mytisk bjerg Hautacam.

Det er også tydeligt, når vi snakker med onkel Michael. Han har endnu ikke givet en omgang til kollegaerne på Ruths efter nevøens succes. Det må vente.

- Det er det ikke lige blevet til, men jeg overvejer da godt nok at holde lidt festvitas i morgen. Nu må vi se, man skal jo ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, som man siger.

Sikkert er det dog, at Michael glæder sig til at kunne fejre sin nevø, hvis og når han vender hjem til Thy med den gule trøje og en sejr i verdens største cykelløb.

- Jeg tænker, at han får et skulderklap, og jeg siger, at det fandme er godt klaret. Det er kæmpestort, indrømmer den stolte onkel.

Og havde det ikke været for sommerjobbet på Ruths, hvor der bliver langet skaldyrsfad en masse over disken, så havde han også været med på første hånd til fejringen i Paris på søndag, når Jonas forhåbentlig kører over målstregen på Champs‐Élysées som vinder af Tour de France.

- Jeg overvejede at køre til Paris, men det kan jeg ikke få strikket sammen. Der er også lige et par kilometer derned, slutter Michael af.