Annonce
Kendte2 timer siden

Vildt år: Millionsucces hos Martin Johannes Larsen

"Vild med dans"-værten havde et ganske begivenhedsrigt 2025 på privatlivsfronten. Men også professionelt var der godt gang i den, afslører et spritnyt regnskab
Martin Johannes Larsen og Sara-Lisa Schuster-Rossel sluttede 2025 af med at blive forældre sammen.
Martin Johannes Larsen og Sara-Lisa Schuster-Rossel sluttede 2025 af med at blive forældre sammen.
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: Fremtiden på plads:Smider 13,9 mio. kr.

2025 var et vildt år for Martin Johannes Larsen på den private front, hvor han både blev far for første gang, ligesom han sammen med hustruen Sara-Lisa både købte og solgte bolig.

Men også professionelt var der godt gang i den for "Vild med dans"-værten. Det viser et nyt regnskab fra hans selskab Martin Johannes ApS.

Regnskabet dækker 2025 og viser, at der i løbet af året var en bruttofortjeneste på 2.623.307 kroner. Det er en vækst på knap en million kroner i forhold til året før.

Resultatet før skat ender med et overskud på 1.643.955 kroner, hvilket også er en vækst i forhold til det foregående regnskab. Dengang lød beløbet på 830.774 kroner.

Den største udgiftspost i regnskabet er - ligesom tidligere - lønninger.

Annonce

I løbet af 2025 udbetalte selskabet 978.535 kroner i løn - det beløb var 833.544 kroner i 2024. Men alle pengene ser ikke ud til at gå til Martin Johannes Larsen selv.

I regnskabet fremgår der godt nok ikke antallet af ansatte, men ifølge det offentlige virksomhedsregister har der i løbet af 2025 været registreret mellem 1,25 og 2 såkaldte årsværk. Fra maj frem til oktober - som er de nyeste tal - var der hver måned to ansatte.

Annonce

Det vides altså ikke, hvor mange af pengene Martin Johannes Larsen selv har fået. Men såfremt de to ansatte hver har fået lige meget, svarer det til, at de hver har haft en månedsløn på 40.772 kroner.

Fra selskabet udbetaler han et udbytte til sit holdingselskab på 1.250.000 kroner.

Egenkapitalen lyder på 1,4 millioner kroner.

Vildt år

Det var i august, at Martin Johannes Larsen og tv-værtens hustru, Sara-Lisa, kunne fortælle, at de sammen ventede første barn.

Annonce

- VI SKAL VÆRE FORÆLDRE! Ja, timingen fejler ikke noget: Til december pakker vi den helt store gave op! skrev de i den forbindelse på Instagram og fortsatte:

- Nu føles det hele rigtigt, og vi og Sonja (parrerts hund, red.) glæder os.

"Vild med dans"-værten og hustruen har tidligere været ærlig omkring, at hustruen i 2022 fik en abort, fordi de ganske enkelt ikke var klar til at blive forældre dengang.

Annonce

Men denne gang var de altså klar til at modtage det barn, der viste sig at være en pig, som fik navnet Flo, da hun kom til verden i slutningen af december.

- 2025 har været et vildt år! På mange måder. Den største gave af dem alle faldt som en sen julegave, da lille Flo blev en del af vores familie, skrev parret i den forbindelse på Instagram.

Mens de ventede på, at datteren kom til verden, gav de den gas på boligfronten. Først solgte de deres herskabslejlighed på Frederiksberg til en endnu ukendt pris. Lejligheden, som de selv købte i december 2024 for 8,3 millioner kroner, var sat til salg for 10.295.000 kroner.

Annonce

Dengang havde de ikke fremtiden på plads, fortalte tv-værten til SE og HØR. Men det fik de kort inden datterens fødsel.

I december kunne SE og HØR nemlig fortælle, at parret havde betalt 13,9 millioner kroner for at blive ejere af et rækkehus på Frederiksberg, som de overtager 1. februar.

Annonce

Sponsoreret indhold