
Vilde rygter: Liam Neeson har scoret Pamela Anderson

Det ser ud til, der er kærlighed i luften mellem Liam Neeson og Pamela Anderson.
I hvert fald forlyder det, at den 73-årige "Taken"-skuespiller skal have scoret den 58-årige "Baywatch"-skuespillerinde under optagelserne til deres nye film, "The Naked Gun".
Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Page Six og People Magazine.
lfølge en anonym kilde er der ekstraordinær god kemi mellem de to filmstjerner.
- Det er en romance i de tidligere stadier, men det er tydeligt, at de er forgabte i hinanden, siger personen.

Liam Neeson og Pamela Anderson er i disse dage i fuld gang med at promovere deres film, og her har det da også været tydeligt, at de to er blevet tætte.
I hvert har der været rigeligt med nærkontakt mellem dem på diverse røde løbere og andre officielle arrangementer.

Kyssede for åbent kamera
Tirsdag gik rygterne om en romance endnu mere amok, da parret blev fanget på fersk gerning i "Today Show".
Her blev de nemlig uvidende optaget, da Liam Neeson gav den tidligere "Baywatch"-babe et kæmpe kys, da han ikke havde opdaget, at kameraet var på dem.
Se øjeblikket herunder:
Mens Liam Neeson reagerede ved at se noget genert ud, så grinte Pamela Anderson bare af situationen.
Ingen af parterne har kommenteret romancerygterne mellem dem.
Liam Neeson har tidligere været gift med Natasha Richardson, som han deler to børn med, men hun døde i forbindelse med en skiulykke tilbage i 2009.
Pamela Anderson har været gift fem gange før og blev senest skilt i 2022 fra sin daværende mand, Dan Hayhurst.
