Kendte2. september 2019

Vild med Drake og Lizzo: Se Obamas playliste

Barack Obama har afsløret sin playliste denne sommer, og vi kan godt afsløre, at han har en bred musiksmag. Se hele listen her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bsphotos025428.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er nemt at finde musikanbefalinger på nettet, men der er ekstramange, der spidser ører, når USA's tidligere præsident Barack Obama deler sin smag i sprøde toner.

På Instagram har den elskede kendis løftet sløret for, hvilke numre han og Michelle Obama har danset til denne sommer, og playlisten viser, at Barack har en meget bred smag.

Det understreger den tidligere præsident også selv i opslaget, hvor han har delt et billede af sin sommerplayliste.

- Nu hvor sommeren ebber ud, er her en smagsprøve på det, Michelle og jeg har lyttet til, skriver Barack Obama i billedteksten.

- Nogle er nye, nogle er gamle, nogle er hurtige, nogle er langsomme. Jeg håber, I kan lide dem.

Opslaget, hvor han anbefaler i alt 44 numre, har Drake stående som nummer et på playlisten med sangen "Too Good", som Rihanna også synger på.

Derudover afslører listen, at Barack og Michelle er vilde med kometen Lizzo, der netop har optrådt til prisuddelingen MTV Video Music Awards.

Derudover er storhittet "Old Time Road" også at finde blandt de nyere numre på listen, der dog også tæller nogle af de gode, gamle klassikere.

"I Got You Under My Skin" af Frank Sinatra, The Rolling Stones med "Happy" og Van Morrisons "Brown Eyed Girl" er blandt de ældre hits på listen, men The Obamas kan altså også godt lide at get down til d'Angelo, Robin Thicke og Dj Khaled.

Se hele Barack Obamas sommerplayliste herover.

Barack Obama har også tidligere delt sin liste over sommerlæsning. Kig her for at blive inspireret af den tidligere præsidents smag i litteratur.

Sponsoreret indhold