Kendte20. februar 2024

Vil du bo som en udenrigsminister? Nu kan du leje Lars Løkkes hus

Danmarks udenrigsminister er en entreprenant herre. Han lejer nemlig sit hus i Græsted ud på Airbnb, så ferierende gæster kan opleve alt, hvad den nordsjællandske by kan byde på
Som udenrigsminister rejser Lars Løkke Rasmussen meget. Her er han i Polen med kong Frederik.
Som udenrigsminister rejser Lars Løkke Rasmussen meget. Her er han i Polen med kong Frederik.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Bergur Løkke Rasmussens store babyglæde: Afslører navnet på sønnen

Har du endnu ikke booket sommerferie, så har Lars Løkke og fruen Sólrun muligvis et knaldgodt tilbud til dig.

Ekstra Bladet har nemlig fundet udenrigsministerens hus i Græsted på udlejningsportalen Airbnb, og for 1.400 kr. pr. nat kan du således bo som en tidligere statsminister.

Det er fru Løkke Rasmussens navn, der fremgår af udlejningsannoncen, hvor huset betegnes som "nyistandsat" og en "perfekt ramme for en familieferie".

Parret lejer villalejligheden ud på Airbnb, mens resten af huset er at fast beboet lejemål.

– Det har egen indgang og egen terrasse, så det vi ikke genere din oplevelse af at "have det hele for sig selv", forsikres det i udlejningsannoncen.

Sólrun er fra Færøerne, så naturligvis er det oplagt at give færinger rabat.
Sólrun er fra Færøerne, så naturligvis er det oplagt at give færinger rabat.
 Foto: Hanne Juul

Rabat til færinger

Journalist og podcastvært Rasmus Visby er også faldet over ferieboligen i en Facebook-gruppe for færinger, og her er det Lars Løkke selv, der med et slagtilbud forsøger at leje det nordsjællandske feriemekka ud:

– Vi har haft huset i godt 20 år. Nænnede ikke at skille os af med det, da vi flyttede til København for 10 år siden, forklarer Løkke om, hvorfor de lejer huset ud til blandt andet feriehungrende færinger.

– Her er alt, hvad du behøver. Sengelinned, håndklæder, krydderier, brænde til pejsen. Du skal sådan set bare ave dig selv og dit feriehumør med, lover han og udlejer til færinger for en "favørpris" på 1.350 kr. pr. nat.

Sponsoreret indhold