Kendte22. maj 2023

Ventetiden er forbi: Tessa annoncerer debutalbum

Efter knap fire års ventetid har den danske rapdronning nu afsløret, at hun udgiver sit allerførste album på fredag
På fredag udgiver den danske rapdronning Tessa sit første album. nbsp;
På fredag udgiver den danske rapdronning Tessa sit første album.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kommer rundt i hele landet: Tessa annoncerer turné

Hvis du er en "Sjakalina", eller du blot har savnet lyden af Tessa, er der godt nyt.

På fredag udgiver den danske rapdronning nemlig sit debutalbum med navnet "Tessas Hævn".

Det afslører hun i et opslag på sin Instagram-profil.

– På fredag d 26/05/23 dropper mit første album! Det er det største, jeg har lavet i mit liv. Jeg er klar, er I?, skriver rapdronningen.

Albummet har da også været længe undervejs, da det er godt fire år siden, Tessa tog Danmark med storm med sangen "Snakker for meget".

Siden har hun besøgt adskillige festivaler, lavet en DR3-dokumentar med samme navn og udgivet en lang række hits med blandt andre Kesi, Suspekt, Icekiid og Benny Jamz.

Senest udgav hun dog singlen "Hustle og Kærlighed", og til sommer drager hun på sin første headliner-turné, hvor hun lægger vejen forbi 14 danske byer.

Sponsoreret indhold