”Venner”-scenograf løfter sløret: Her skal den store reunion foregå

Alt for længe har verden kendt til planerne om ”Venner ”-genforeningen på HBO – uden skyggen af forløsning.

Tvært imod har fans af New Yorker-serien om de seks venner måtte væbne sig med en stor portion tålmodighed, da projektet er blevet corona-udskudt en gang eller to i løbet af det seneste år.

Men nu er der endelig nyt. Og det ser lovende ud.

Greg Grande, der er set-designer og scenograf på serien deler nemlig et ikke uvæsentligt smugkig på den centrale scene, og her er alt faktisk ved det gamle.

For den store reunion kommer tilsyneladende til at foregå i Monica Gellars ryddelige, men hyggelige, lejlighed.

Det afslører han i et opslag på Instagram.

- Sssh. Noget er på vej. Ren deja vu. Bliver bragt til live endnu en gang, skriver han kort om Monicas univers, som han har skabt.

Grande har gennem alle ti sæsoner af serien stået for opbygningen af de kendte kulisser – han er eksempelvis hjernen bag den efterhånden absolut ikoniske café Central Perk.

Stort interview

Den store genforening er blevet udskudt flere gange på grund af den verdensomspændende coronasituation, men 54-årige David Schwimmer – manden bag Ross – afslørede forleden, at optagelserne vil finde sted i løbet af april.

Hvis man går og gnider sig i hænderne over et endelig punktum i Rachel og Ross’ komplicerede kærlighedshistorie, kan man dog godt begynde at sænke forventningerne, skriver Daily Mail.

Ifølge mediet bliver ”Venner ”-gensynet ikke så meget en særepisode med manuskript og de velkendte figurer, men nærmere et udvidet interview med Schwimmer, Courtney Cox, Lisa Kudrow, Matthew Perry, Matt Le Blanc og Jennifer Aniston om deres pludselige og massive stjernestatus, som de blev kastet ud i i 1994.

Mange af de mest legendariske scener foregår i \

Mange af de mest legendariske scener foregår i "Monicas lejlighed", som i virkeligheden ikke ligger i New York, men i Hollywood (Foto: Mega)

Det sidste afsnit af ”Venner” blev sendt i foråret 2004, og her vinkede vi ikke alene farvel til ti år med vennerne, men også netop Monicas farverige lejlighed, da hende og Chandler flytter til provinsen med deres nyfødte tvillinger.

Kulisserne blev taget ned, da showet sluttede, og siden blev Stage 24 hos Warner Bros i Hollywood i stedet ombygget til spin off-serien ”Joey” i 2005.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close