Kendte25. december 2016

Fantastisk forvandling: Var heroinmisbruger – i dag er hun ”clean”

Amerikanske Dejah Hall fra Arizona var i flere år dybt afhængig af både heroin og amfetamin, men i 2012 lagde hun stofferne på hylden. Og siden har den unge kvinde gennemgået en fantastisk forvandling, som du kan se på disse før/efter-billeder
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dejah_4.jpg
 (Foto:Love What Matters/Facebook og Dejah Hall/Facebook)

Billedet herunder er taget 6. december 2012 og viser en ung Dejah Hall, der er godt på vej til at ødelægge sit liv fuldstændigt.

Den unge kvinde fra Arizona, USA har i flere år fyldt sin krop med både heroin og amfetamin. Hendes blik er fjernt. Og nu er hun netop blevet anholdt af det amerikanske politi og sat bag lås og slå.

Men billedet er også taget på dagen, der blev et regulært vendepunkt for den unge kvinde.

Den dag – 6. december 2012 – blev nemlig også sidste dag, hvor Dejah Hall fyldte sin krop med de usunde stoffer.

Kort inden hun blev anholdt, besøgte hun sin bedstefar, og mødet blev et vendepunkt for den unge kvinde, fortæller hun til det amerikanske medie ABC15.

- Min bedstefar sad i sin kørestol, og han kiggede på mig og sagde "Dejah. Du sårer mig". Jeg gik ud på badeværelset og kiggede på mig selv, og jeg så, hvem jeg var blevet til. Denne ulækre person, der var nødt til at stikke sig med nåle for at være til, fortæller Dejah Hall til ABC15.

Se Dejah Halls vilde forvandling i galleriet nederst i artiklen.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dejah_4.jpg
 (Foto:Love What Matters/Facebook og Dejah Hall/Facebook)

Dejah Hall fotograferet den 6. december 2012 - dagen, der blev vendepunktet i hendes liv. Foto: Dejah Hall/Facebook

Det er fire år siden, og vi kan mildest talt afsløre, at den i dag 26-årige kvinde har gennemgået en fantastisk forvandling, siden at hun stoppede med at tage de ulovlige stoffer.

Som du kan se på billederne i galleriet nederst i artiklen, er gløden og blikket vendt tilbage i Dejah Halls ansigt – og det er svært at forstå, at hun for fire år siden lignede én, der var mere død end levende.

Billederne af den flotte og vilde forvandling lagde Dejah Hall selv på Facebook-siden "Love What Matters" 20. december. Her afslørede den unge kvinde, at det blandt andet er hendes tro på Gud, der har hjulpet hende til at overkomme stofmisbruget.

Til billederne skrev hun:

- I dag har jeg været ”clean” i fire år. Billedet øverst til venstre viser mig som en rendyrket misbruger, jeg var en forfærdelig stiknarkoman, og som mange andre fik jeg det gradvist værre. Billedet nederst til venstre er fra dagen, jeg blev anholdt, 6. december 2012, og også dagen, hvor jeg langt om længe hengav mig til Gud. Med hjælp fra Gud er jeg ved at færdiggøre min BA og håber en dag at blive fængselspræst. Jeg har en smuk 18 måneder gammel baby, og hver dag takker jeg Gud for, at jeg ikke er der, hvor jeg var engang.

Godt gået, Dejah!

Du kan se Dejah Halls vilde forvandling i galleriet herunder:

Dejah Hall - tidligere stofmisbrugers vilde forvandling

Sponsoreret indhold