Våde veninder: Kourtney Kardashian og Megan Fox smider tøjet

- Du er den mindst interessante at kigge på!

Sådan lød de hårde fra Kim Kardashian til sin storesøster, Kourtney Kardashian, da de for nogle år siden blev uvenner under optagelserne til "Keeping Up With the Kardashians". 

De ord har Kim nok trukket tilbage nu. Den 42-årige Kourtney poserer nemlig i fornemt selskab med skuespillerinden Megan Fox i en ny reklamekampagne for Kimmy K's populære undertøj, Skims, og Kourtney er langt fra kedelig at kigge på. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

(Foto: Instagram / Skims)

De frække veninder poserer topløse i en række hotte billeder, der er blevet udgivet i forbindelse med en ny Skims-kollektion, der kom på gaden onsdag. 

- Kourt, for evigt er ikke længe nok. Velkommen til vores SKIMS Bombuldskampagne, skriver den 38-årige Megan Fox til et opslag, hun har delt på Instagram. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

(Foto: Instagram / Skims)

"Jennifer's Body"-stjernen er dog ikke den eneste, der har delt de hotte billeder. Også Kourtney og Skims-grundlæggeren, Kim Kardashian, har delt billeder fra kampagnen. 

- Jeg elsker at skyde billeder med Skims, og jeg havde det så sjovt med Megan under den her kampagne, siger Kourt i en pressemeddelelse. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

(Foto: Instagram / Skims)

Megan Fox og Kourtney Kardashian er blevet tætte veninder, efter de begge har fået fingrene i en populær rockstjerne.

I Megans tilfælde er der tale om musikeren Machine Gun Kelly, og for Kourtney er der tale om Blink-182-trommeslageren Travis Barker

Travis Barker og Kourtney Kardashian snaver løs på den røde løber til årets MTV Video Music Awards. (Foto: MEGA) 

Machine Gun Kelly kunne ikke holde fingrene fra Megan Fox på den røde løber til årets MTV Video Music Awards. (Foto: MEGA) 

Kourtney har de seneste mange måneder skabt masser af omtale og overskrifter i forbindelse med sit forhold til Barker, som hun tilsyneladende har svært ved at holde fingrene fra. 

Senest skabte Kourtney og Fox omtale, da de skulle præsentere de to rockstjerner til årets MTV Video Music Awards. Her introducerede Fox både Barker og Machine Gun Kelly som de to kvinders "kommende baby daddies". 

Derudover fik veninderne også snavet godt og grundigt igennem med deres musikerkærester på toilettet. Som man jo gør, når man er til kendisarrangement. 

(Foto: Instagram / Travis Barker)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close