Kendte15. august 2023

Usher med overraskende melding: - Jeg var Beyoncés babysitter

Den amerikanske R&B-stjerne Usher må have haft nok at se til, da han passede en ung Beyoncé Knowles
Beyoncé blev som barn passet af en kendt musiker.
Beyoncé blev som barn passet af en kendt musiker.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter beskyldninger: Udelod Beyoncé lige Lizzos navn i særlig ”Break My Soul”-hyldest?

Før Beyoncé blev til Beyoncé, var hun bare Beyoncé - og hende skulle man altså holde øje med.

Sådan lyder det fra den 44-årige musiker Usher, der i et interview med det britiske radioprogram "Capital Breakfast With Roman Kemp" fortæller om en gang, hvor han endte med at passe en meget ung Queen Bey - selvom han faktisk kun er sølle tre år ældre end "Break My Soul"-sangerinden.

- Fun fact: Jeg kendte Beyoncé, da hun var 12 og 11 år gammel.

- En gang var hun medlem af en gruppe, der hed The Dolls. Jeg ved ikke, om jeg ville anse mig selv som værende deres babysitter, men der var faktisk en gang, hvor jeg skulle holde øje med The Dolls.

Beyoncé har tidligere været medlem af gruppen Destiny's Child, men åbenbart også af en gruppe ved navn The Dolls, lyder det fra den amerikanske stjerne Usher.
Beyoncé har tidligere været medlem af gruppen Destiny's Child, men åbenbart også af en gruppe ved navn The Dolls, lyder det fra den amerikanske stjerne Usher.
 Foto: Ritzau Scanpix

"Yeah"-sangeren forklarer, at det babysitterseancen fandt sted hjemme hos producer og sangskriver Daryl Simmons-

- Simmons arbejdede med The Dolls, og jeg var der bare af ren tilfældighed samtidig. Og så endte jeg ligesom på en eller anden måde at være deres voksenledsager eller barnepige eller sådan noget.

Siden da har de to stjerner haft flere popsamarbejder.

Blandt andet medvirkede Usher i musikvideoen til Beyoncés single "Naughty Girl" fra 2003, mens Bey sang med på Usher-singlen "Love in This Club, Part II" fra 2008.

Usher og Beyonce på scenen sammen til American Music Awards i november 2007. 
Usher og Beyonce på scenen sammen til American Music Awards i november 2007.
 Foto: Ritzau Scanpix

Og så har de desuden begge investeret penge i streamingtjenesten Tidal, som Jay-Z erhvervede sig i 2015.

Sponsoreret indhold