Ups! Sissal i stemme-brøler før aftenens store brag

Læs også: Danmark i fare for Eurovision-katastrofe: “Det vil være et kæmpe nederlag”
I aften går det løs, når Sissal skal kæmpe for en plads i Eurovision-finalen - og for første gang siden 2019 kan Danmark synge sig blandt de bedste.
Der er meget på spil, og selvom bookmakerne ikke levner Danmark store chancer, håber Sissal selv på at kunne tage danskerne hele vejen til finalen, der løber af stablen lørdag aften i Basel.
Men for at det skal lykkes, kræver det, at stemmerne tikker ind - og her er der desværre sket en uheldig bommert.
På sin Instagram-story har Sissal nemlig ved en fejl delt et stemmelink, der sender stemmerne til Australien og ikke til hende selv, nu opfordrer hun alle til at fjerne billedet, hvis de har delt det nogle steder, og tilføjer at hun vil dele det rigtige stemmelink senere.
Australien ligger i aften lunt i svinget til at gå videre og synger som nummer 1, mens Sissal indtager scenen som nummer 11.
Det danske håb hænger i en tynd tråd, når færøske Sissal torsdag aften går på scenen ved årets Eurovision-semifinale.
Det er i hvert fald vurderingen i en pressemeddelelse torsdag morgen fra Danske Spil. Noget, som SE og HØR's ekspert er uenig i.
Det er fem år siden, Danmark sidst var i finalen – og det kan blive tættere end nogensinde.
- Vi tror desværre ikke på, at Sissal kommer til at bryde den finale-forbandelse, der ligger over de danske bidrag til Eurovision, men det ser ud til at blive helt utroligt tæt.