Kendte9 timer siden

Danske Melodi Grand Prix-legender tror på Sissal: Hun skal huske at mærke sig selv

Eurovision er lig med mange dage med fuld fart på, og derfor rådes Sissal til at huske at nyde det store hurlumhejshow, hun lige nu befinder sig i
De danske Melodi Grand Prix-legender tror på, at Sissal kan gå videre til finalen.
De danske Melodi Grand Prix-legender tror på, at Sissal kan gå videre til finalen.
 Foto: Søren Jul Lamberth/Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Sissal er fuld af selvtillid før Eurovision: - Jeg har meget store bryster

Torsdag skal Sissal forsøge at synge Danmark til finalen i Eurovision – noget, der ikke er hændt for Danmark siden 2019.

Sangerinden, der er fra Færøerne, har dog fået en sløj optakt, da hun er blevet ramt af en forkølelse.

Derfor håber den tidligere Eurovision-deltager Gry Johansen, at det er lykkedes for det danske håb at trække sig lidt og mærke sig selv før hendes semifinale.

- Det er et stort postyr, og alle river i én, og man skal alt muligt. Man får ikke meget luft, fortæller hun SE og HØR tirsdag i Tivoli.

STRAX - STRAX - STRAX  Billedet er sendt direkte fra kameraet, derfor er det ikke billedbehandlet - og skal ikke anvendes til print.FOTO: SØREN JUL LAMBERTH / ALLER FOTO & VIDEO
Gry Johansen håber, Sissal kommer sig helt inden semifinalen.
 Foto: Søren Jul Lamberth


Nogenlunde samme råd giver Birthe Kjær, der råder Sissal til at huske at tage øjeblikket ind, da der venter et minde for livet.

- Jeg ved godt, nerver spiller en stor rolle, for man er bevidst om, hvor mange millioner der sidder og kigger med.

- Hun skal ikke pine sig selv med at blive supernervøs, for hun skal nyde det så meget, hun kan. Jeg husker det tydeligt, og det var en kæmpe oplevelse, siger dansktop-legenden.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-14/_2SL2234.jpg
Birthe Kjær har deltaget i Melodi Grand Prix fire gange, og repræsenteret Danmark ved Eurovision en enkel gang.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Forventer mig meget


Sissal, der stiller op med sangen ”Hallucination”, spås ikke de bedste chancer for at skulle optræde på lørdag, hvis man kigger hos bookmakerne.


Men de danske Grand Prix-fruer er alligevel optimistiske på den 30-årige, bramfri færings vegne.

- Jeg synes, hun synger godt og har en fed udstråling. Og så synes jeg, sangen er god, så jeg tror, der er gode chancer, siger Gry Johansen.


Gry Johansen repræsenterede Danmark ved sangkonkurrencen i 1983, da hun stillede op med ”Kloden drejer”, der tabte kampen til Luxembourgs ”Si la vie est cadeau”.

Også Lonnie Devantier, der i 1990 repræsenterede Danmark med sangen ”Hallo hallo”, tror på dansk avancement til finalen.

- Jeg synes, sangen er skidegod, og jeg forventer mig faktisk meget. Og ønsker hende mange gange held og lykke.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-14/_2SL2173.jpg
Lonnie Devantier er stor fan af det danske håb Sissal. - Jeg er sikker på, hun ikke har brug for gode råd fra mig, for hun gør det så godt. Jeg synes hun er megasej og gør det helt fantastisk.
 Foto: Søren Jul Lamberth


Birthe Kjær erkender blankt, at hun ikke har fået lyttet til alle 37 sange, der kæmper om sejren. Faktisk synes hun, at de mange sange er lige i overkanten.

- Jeg må sige, at jeg ikke har hørt alle sangene, så jeg kan ikke vurdere chancerne. Det er lidt ærgerligt, der er kommet så mange.

Spurgt om, hvem hun tror trækker det længste strå, spejder hun mod vores naboer over sundet.

- Jeg tror, Sverige har en vinderchance, for den er så anderledes. Når det er for ensartet, så er det, vi ikke kan forudsige, hvem der vinder, vurderer Kjær, der sang sig til en tredjeplads ved Eurovision i 1989 med ”Vi maler byen rød”.

Hun måtte dog se sig slået af Jugoslavien, der vandt med sangen ”Rock me”.

Den anden semifinale ved Eurovision begynder torsdag klokken 21.00. Sissal stiller op som sang nummer 11.

Sponsoreret indhold