Kendte12. juli 2016

Hovsa! Universitet designede kop… men overså vist noget

The University of North Texas havde muligvis glemt at bruge hovedet, da universitetsfolkene designede deres uni-kop. For koppen er ret så beskidt, hvis du kigger efter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kop.jpg
 (Foto: Reddit)

De amerikanske universiteter er som bekendt glade for at gøre sig lidt bemærkede.

Skolerne gør således meget ud af at være de bedste til stort set alt – og de laver også gerne lidt merchandise i form af T-shirts og sweatere, så deres studerende kan reklamere lidt for skolen, når de holder fri.

The University of North Texas er naturligvis også en af de universiteter, der gør en dyd ud af at reklamere for sig selv.

Og man må sige, at én af deres reklamefremstød så sandeligt har givet universitet opmærksomhed… desværre nok ikke den slags opmærksomhed, som universitet havde håbet på.

For The University of North Texas’ kop bliver i disse dage gjort vældig til grin, og det er der nu også en god grund til, hvis du nærlæser koppens tekst (og lige medregner hanken som bogstavet ”C”).

https://imgix.seoghoer.dk/koppen.jpg
 (Foto: The University of North Texas)

Koppen fås i en smuk jubilæumsudgave. Foto: The University of North Texas

Ja… så står der nemlig ét af landets måske mest frække bandeord ”cunt”, der på dansk vel bedst (og pænest) kan oversættes til ”kusse”.

Hovsa.

Trods koppens lidt frække omdømme har skolen ikke valgt at fjerne koppen fra deres shop – i stedet er det muligt at købe koppen i en smuk 125 års jubilæumsudgave til den nette sum af $9.98.

Universitet har dog ikke oplyst, om salget af (”C”-)UNT-koppen er steget. Det håber vi da!

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_20.png

Sponsoreret indhold