Kendte20. oktober 2021

Ulla Terkelsen fortæller om sin søsters død: Kunne mærke det fysisk

Under pandemien mistede den garvede korrespondent sin søster
https://imgix.seoghoer.dk/ulla_3_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

I denne uges udgave af ALT for damerne deler Ulla Terkelsen en stor personlig sorg: Under pandemien mistede hun sin fire år ældre søster.

Til ugbladet fortæller hun, at det er naturligt at tale om at miste en mor og far - og endda også børn, men at men ikke taler meget om, når en bror eller søster dør.

- Min søster var fire år ældre end mig, og det var voldsomt for mig at miste hende. Kort tid efter, hun var død, fik jeg det skidt og kom på hospitalet, hvor jeg bl.a. fik målt mit blodtryk, som viste sig at være ekstremt højt. Ellers var der intet galt. Efter noget tid var blodtrykket normalt igen, og så var der en sygeplejerske, der fortalte mig, at det var helt almindeligt, at man kan måle et nærtstående menneskes død helt fysisk, fortæller 77-årige Ulla Terkelsen til ALT for damerne.

Da den garvede TV 2-korrespondent tilbage i 2019 fyldte 75, fortalte hun til SE og HØR, at hun bestemt ikke havde på sinde at lade sig pensionere:

- Jeg har tænkt mig at blive ved med at passe mit arbejde, så længe der er ”kunder i butikken”, slog hun dengang fast og tilføjede:

- Jeg har det helt fint med at blive gammel, også 75 - tænk på alternativet, lød det fra den berejste dame.

Sponsoreret indhold