Kendte 17. august 2021

Uffe Holm sælger landstedet

Komikeren Uffe Holm står til at tjene millioner, når hans 362 kvm store bolig skifter ejer
(Foto: Kaspar Wenstrup)

 

En skattefri boligfortjeneste på flere millioner kroner ligger og venter på Uffe Holm.

Den 45-årige standupper har nemlig sat sit landsted i Fredensborg til salg.

Den stråtækte bolig, som er på 362 kvm og har 11 værelser, koster 14.995.000 kr. 

Det er knap 5 mio. kr. mere end ejendommen blev handlet for i 2014.

Dengang betalte Uffe og hans tre år ældre hustru Malene 10 mio. kr. for landstedet, som er udstyret med flere pejse, grovkøkken, franske altaner, udendørs sauna og opvarmet pool.

Dermed står familien Holm til at score en fortjeneste på 4.995.000 kr - minus de omkostninger, der har haft til renovering og forbedringer.

Den attraktive bolig ligger få skridt fra Esrum Sø og golfbanen. Se Uffe Holm hjem her.

Sponsoreret indhold