Kendte2. december 2022

Udenlandske medier reagerer på Hugo Helmigs død

Det er ikke kun i Danmark, at nyheden om sangerens alt for tidlige død har fyldt i mediebilledet
Sangeren Hugo Helmigs død er blevet nævnt i både norske, svenske og tyske medier.
Sangeren Hugo Helmigs død er blevet nævnt i både norske, svenske og tyske medier.
 Foto: Dan Mariegaard

Læs også: Hugo Helmig fik en smuk afsked: Her er familiens sidste hilsen

Den triste nyhed om 24-årige Hugo Helmigs død har fyldt meget i de danske medier fredag, hvor det kom frem, at sangeren gik bort onsdag den 23. november.

Men også i udlandet er der blevet skrevet om Helmigs død.

I Sverige har avisen Aftonbladet noteret Hugo Helmigs bortgang med overskriften “Den danske artist Hugo Helmig er død 24 år gammel”.

– Var søn til kendt dansk artist og model, skriver Aftonbladet i sin underrubrikken.

Avisen fremhæver derudover hitsene “Please don’t lie” og “Wild”, som store succeser i Danmark.

I Norge har SE og HØR søstermedie, SE og HØR Norge, ligeledes skrevet om Hugo Helmig.

– Dansk kendissøn er død, lyder overskriften, mens det beskrives, hvor mange mennesker sangeren har sat sine spor i.

Sladdermediet har både citater fra Renée Toft Simonsen og Hugos søster Ida Marie Helmig, der begge har delt billeder af Hugo på deres instagram-profiler.

Var stor i Tyskland

Også i Tyskland, hvor Hugo Helmig i 2018 storhittede med “Please don’t lie”, skriver flere medier om dødsfaldet.

Både radiosaw.de, noz.de og musikmediet bleistiftrocker.de har skrevet om Hugo Helmigs tidlige død.

Sidstnævnte medie nævner netop “Please Don’t Lie” som sangerens største hit.

Til gengæld kommer bleistiftrocker.de også ind på Hugo Helmigs problemer med stoffer, ligesom at mediet nævner, at Helmig for nylig havde teaset for en ny sang på sin Instagram.

Sponsoreret indhold