Kendte20. marts 2023

Tv-værten Jakob Stegelmann sælger sommerhuset: Får 2,7 millioner kroner for det

Har ejet Græsted-huset i mere end 12 år - nu skiller han og konen sig af med det
Her ses den populære tv-vært sammen med sin familie til premieren på en af de Star Wars-film, der ligger hans hjerte så nær.
Her ses den populære tv-vært sammen med sin familie til premieren på en af de Star Wars-film, der ligger hans hjerte så nær.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Cykelrytteren Casper Phillip Pedersen køber lækker lejlighed med sin forlovede

Der bliver snart mindre at tage sig af for den populære tv-vært Jakob Stegelmann, 65, og hans kone, Ursula, 57.

Parret har nemlig solgt deres sommerhus i Græsted, som de købte for 700.000 kroner tilbage i september 2010.

Dengang var der dog alene en grund, som huset efterfølgende blev bygget på, understreger Jakob Stegelmann over for SE og HØR.

Her mere end 12 år senere har de fundet en køber, som slog til efter blot 27 dage på markedet.

Nu lyder salgsprisen på 2,7 millioner kroner for huset på 82 kvadratmeter.

Ifølge ejendomsmægleren får den nye ejer blot 900 meter til stranden.

Huset fra 2013 byder også på hele tre soveværelser og mulighed for at bruge det hele året rundt.

Jakob Stegelmann og fru Ursula bliver heldigvis ikke hjemløse, selvom de i næste måned skal aflevere nøglerne til deres fritidshjem.

Siden 2002 har ægteparret nemlig boet i Virum, hvor de dengang smed 3.135.000 kroner for deres 142 kvadratmeter store villa.

Sponsoreret indhold