
TV 2-serie holder premiere trods udskudt lancering: Jamaika udeblev

LÆS OGSÅ: Overrasket over Jamaikas voldsdom - TV 2 udsætter premiere på serien "King"
Popcornene må vente i skabet lidt endnu for seerne, men i dag søndag ruller den røde løber ud for den nye TV 2-serie "King" - selv om den altså ikke, som ellers planlagt, kan ses af almindeligt dødelige på TV 2 Play endnu.
Det skyldes, at en af seriens skuespillere, rapperen Jamaika, i maj blev idømt 60 dages fængsel for at true en kvinde med en pistol. Straffen kom oven i en tidligere dom på tre måneders fængsel for blandt andet ulovlig tvang, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Derfor har TV 2 valgt at udskyde lanceringen af serien, indtil de har fået fuldt overblik over sagen.
- Vi skal simpelthen bare have overblik over den dom, som en af vores skuespillere har fået tidligere på året, og hvorvidt han har afsonet og hvilken behandling, der har været omkring offeret, siger seriens producer Johan Dahlerup til SE og HØR.
Han forventer dog, at det blot er et spørgsmål om få dage, før serien kan ses på TV 2 Play.
Optagelserne til "King" blev færdige for to år siden - altså før Jamaikas domme overhovedet var faldet.
Trods den udskudte premiere holder man fast i at afholde premierefesten i København søndag aften, hvor holdet bag serien og særligt indbudte gæster møder op - dog ikke rapperen Jamaika, som altså er centrum for weekendens drama omkring serien.
Den fremmødte presse spottede i hvert fald ikke rapperen nogen steder i Imperial.
Her kan du se billeder fra den røde løber, hvor skuespillere som Vicki Berlin og Josephine Højbjerg var blandt gæsterne:
Trods premieredrama: Rød løber for tv-serien "King"
Se traileren for "King" her:
