Kendte3. september 2025

TV 2 overrasker: Spritnyt værtshold overtager "Knæk Cancer"

Traditionen tro ruller "Knæk Cancer" ind over landet i uge 43, og det hele kulminerer i et stort indsamlingsshow, hvor TV 2 har sammensat et overraskende værtshold
Knæk Cancer
Petra Nagel, Sarah Grünewald, Peter Frödin og Josephine Højbjerg står i spidsen for dette års store "Knæk Cancer"-show.
 Foto: Morten Bengtsson/TV 2

LÆS OGSÅ: JUBLER OVER TV 2's "VILD MED DANS"-SATS

I mange, mange år er Danmark gået sammen i uge 43 med et fælles mål.

Der skulle samles penge ind til "Knæk Cancer", og igen i år ruller indsamlingen ud med TV 2 og Kræftens Bekæmpelse i spidsen.

Som kronen på værket vil der i år være ét samlet show, som løber af stablen lørdag den 25. oktober.

Her har TV 2 eksperimenteret en smule og sammensat en værtskvartet, som måske vil overraske folk.

Der bliver nemlig "Knæk Cancer"-værtsdebut til Sarah Grünewald og Josephine Højbjerg, mens Peter Frödin og Petra Nagel har fået genvalg.

Igen i år vil både amatører og professionelle artister indtage scenen i den gode sags tjeneste.

- Vi har med "Knæk Cancer – et show for sagen" fået skabt et indsamlingsshow, som vi er virkelig glade for, siger Peter Toldberg Gamborg, TV 2-redaktør for ’Knæk Cancer – et show for sagen’.

Vi håber, at vi igen i år sammen med værterne, de medvirkende og resten af Danmark kan sætte samtaler om kræft på agendaen og samle penge ind til en sag, som mange af os desværre har tæt inde på livet.

Det store "Knæk Cancer" show finder sted lørdag den 25. oktober, og det sendes direkte på TV 2 fra Royal Stage i Hillerød.

Sponsoreret indhold