
Tudende Ari Alexander fik sin Sarah: - Jeg var helt færdig

LÆS OGSÅ: Ari Alexander løfter sløret: Intimt bryllup
Snart kan skuespillerparret Ari Alexander og Sarah Juel Werner fejre en måned som mand og kone. I august blev de nemlig endelig smedet sammen efter et årti som kærester.
- Det var fantastisk. Det var lige sådan et bryllup, vi havde håbet på, siger Sarah Juel Werner til SE og HØR.
Hun og Ari Alexander, som deler en fælles passion for skuespillet, blev viet på deres 10-års dag som par.
- Jeg var lykkelig. Det var simpelthen så dejligt. Vi ønskede os en dansefest, og det fik vores ene datter og jeg begyndt godt, og så faldt alle andre ind i festen. Det var fuldstændig fantastisk, fortæller Ari Alexander.
- Det bedste var, da hun sagde "ja". Det var jeg allergladest for. Men da hun kommer gående ned ad kirkegulvet, der har jeg svært ved ikke at tude. Jeg var helt færdig. Mange tårer.
Han holdt også en tale, som Sarah satte vældig stor pris på.
- Den var bare sød og kærlig og dyb og rørende, siger hun uden at ville komme ind på, hvad han konkret sagde.
Festen varede fra klokken 11 til tre om natten og var stadig i gang, da parret smuttede.
Bryllupsrejsen har fundet sted i form af et lille retreat-ophold på Sydfyn, men en større rejse må vente, fordi begge har noget arbejde, der ikke kan rykkes lige nu.
Se alle billederne fra premieren her:
Gallapremiere på "Rejseholdet: Det første mord"
