Kendte23. juli 2021

Trist jubilæum: Amy Winehouse ville være mor

Soulsangerinden døde helt alene og ensom i en alt for tidlig alder for 10 år siden – og hun fik aldrig opfyldt sit store ønske om at få en familie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megar117573_25.jpg
 Foto: MEGA

Hun blev langsomt ødelagt af alkohol og stoffer, men inderst inde ønskede den skrøbelige verdensstjerne sig brændende at blive mor.

Det fortæller Amy Winehouse i et hidtil uset tv-interview, som engelske BBC har gravet frem.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megar117590_2.jpg

Den 23. juli er det 10 år siden, den spinkle pige med den store stemme blev fundet død i sin seng, blot 27 år gammel. Foto: MEGA

Ny dokumentar

For at markere 10-året for hendes død har BBC lavet en ny dokumentar, hvor det bliver afsløret, at Amy Winehouse havde planer om at skabe sig en familie.

Det skriver det britiske medie The Mirror.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megar117557_2.jpg

Winehouse blev kun 27 år – og tager dermed plads i den lidet flatterende “Klub 27”. Før berømmelsen var Amy bare en pige, som gerne ville lave god musik. Foto: MEGA

Vennerne bekræfter

I et gammelt klip bliver Amy spurgt, hvor hun ser sig selv om 10 år. Til det svarer soulsangerinden:

- Jeg vil gerne have nogle børn – to eller tre. Den afdøde sangerindes venner taler for allerførste gang offentligt – og de bekræfter, at hun ønskede sig et barn.

- Hun ville være mor, siger veninden Catriona Gourlay, og veninden Chantelle Dusette tilføjer:

- Hun ville være blevet en smuk mor.

Den nye dokumentarfilm hedder “Reclaiming Amy”.

https://imgix.seoghoer.dk/megar111735_1.jpg

En tynd og bleg Amy med sin far, Mitch Winehouse, 70. Faren er flere gange blevet beskyldt for at have gået mere op i datterens succes end i hendes helbred. Foto: MEGA

https://imgix.seoghoer.dk/mega586034_019.jpg

Fra 2007 til 2009 var Amy gift med Blake Fielder-Civil, 39, som selv tog hårde stoffer – og han introducerede angiveligt Amy til heroin. Begge er gennem årene blevet beskyldt for at have haft et misbrug af heroin, mens de var gift. Foto: MEGA

Sponsoreret indhold