Kendte28. juli 2023

Trekantsdramaet fortsætter: Nu taler Ethan Slaters eks om Ariana Grande

Der hersker ingen tvivl om, hvem der bærer skylden, hvis du spørger Ethan Slaters kommende ekskone Lilly Jay
US singer-songwriter Ariana Grande arrives with her parents Joan Grande and Edward Butera for the 62nd Annual Grammy Awards on January 26, 2020, in Los Angeles. (Photo by VALERIE MACON / AFP)
Ariana Grande er faldet for en gift mand.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kæmpe kærlighedsdrama: Ariana Grandes nye flamme Ethan Slater har forladt kone og barn

Vi nærmer os en Hollywood-udgave af Scandoval her!

Den 30-årige sangfugl Ariana Grande har fået fingrene i den 31-årige Broadway-stjerne Ethan Slater. Der er bare lige ét problem: Han har allerede en kone derhjemme.

Slater er nemlig gift med Lilly Jay, som han har dannet par med i mange år. De blev sidste år i august forældre til en lille dreng.

Men det har altså ikke stoppet "Sponge Bob"-skuespilleren i at vælge Grande frem for sin familie.

Det har efterladt Lilly Jay knust over, at det lille trekløver er blevet revet fra hinanden, og hun lægger absolut ikke skjul på, hvem hun mener, vi kan skyde skylden på.

2018 Tony Awards - Red Carpet Radio City Music Hall, NY. 10 Jun 2018 Pictured: Ethan Slater, Guest. Photo credit: RCF / MEGA TheMegaAgency.com +1 888 505 6342 (Mega Agency TagID: MEGA237940_007.jpg) [Photo via Mega Agency]
Ethan Slater og hans kommende ekskone Lilly Jay.
 Foto: MEGA

– Ariana er den egentlige historie. Hun er ikke en girl's girl, siger Lilly Jay til Page Six om det opsigtsvækkende kærlighedsdrama.

– Min familie lider bare af følgeskaderne, lyder dommen, mens hun tilføjer, at hun lige nu kun vil fokusere på sin søn og at være "en god mor".

– Historien handler om hende og Dalton, siger Jay også og refererer til nyheden om, at "Into You"-sangerinden skal skilles fra sin jævnaldrende ejendomsmæglerhusbond Dalton Gomez.

Hvor meget overlap, der egentlig har været, er usikkert.

Ifølge Lilly Jay lyder det i den grad som om, at Ariana og Ethan har haft en affære kørende, men ifølge kilder tæt på det nyforelskede par, så har de ikke gjort noget forkert.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-26/dshg.png
Grande og Slater mødte første gang hinanden under filmoptagelserne til "Wicked". Filmen forventes at have biografpremiere næste år.
 Foto: Instagram/michelleyeoh_official

De var begge to angiveligt separeret fra deres ægtefæller, inden de kastede sig ud i et kærlighedseventyr, lyder det.

Det var dog først torsdag - godt en uge efter bomben sprang - at Slater valgte at søge officielt om skilsmisse fra sin hustru.

Nyheden om Ariana Grandes forestående skilsmisse fra Dalton Gomez landede i sidste uge. De har været gift siden maj 2021.

Sponsoreret indhold