Traditionel cola-reklame: Hvorfor blinker Julemanden ikke?

Hvordan er det nu, at den traditionelle julereklame fra Coca-Cola plejer at slutte? Det er der åbenbart stor forvirring om i disse dage.

Hvordan er det nu, at den traditionelle julereklame fra Coca-Cola plejer at slutte? Det er der åbenbart stor forvirring om i disse dage.

Foto: All Over

Den lille dreng, der løber gennem byen, røde lastbiler, der tænder julelys langs vejen, og den fantastisk velkendte julesang i baggrunden. Vi kender alle sammen den fantastiske reklame, for Coca-Cola, der vises op til jul. Reklamen varierer en lille smule hvert år, og i år er den velkendte slutning på reklamen klippet fra. Men hvordan er det nu egentlig, at reklamen plejer at slutte?

Til sidst i reklamen kommer den lille dreng endelig tæt nok på de lysende lastbiler, men en anelse for sent, så han når kun at se bagenden af den sidste af de mange lastbiler. Normalt er det dog sådan, at Julemanden malet bag på den sidste lastbil på magisk vis bliver levende og tager en stor slurk af en Cola-flaske. I nogle udgaver af reklamen sender Julemanden oven i købet en sodavandsflaske til den lille dreng. Denne lille sekvens er imidlertid klippet ud af reklamen for 2016 af ukendte årsager, og reklamen slutter derfor, da drengen får et glimt af den sidste lastbil. 

Se dette års julereklame fra Coca Cola her:

Masser af mennesker verden over har beklaget sig over at Julemanden ikke længere blinker til den lille dreng. Problemet er bare, at Julemanden faktisk aldrig har blinket til ham.

- Reklamen har været vist i 21 år, men vi er nødt til at indrømme, at Julemanden faktisk aldrig har blinket i slutningen af reklamen, siger en talsmand fra Coca-Cola Storbritannien til Daily Mail.

Også The Mirror har taget fat i Coca Cola Storbritannien og fået samme melding:

- Det er en vandrehistorie. Vi tror, at der er lidt forvirring - da Julemanden tager en stor tår af sin sodavand, kigger han ned og så op igen. Det kan måske se ud som om, at han blinker til nogen, men det gør han ikke, forklarer talspersonen.

Det efterlysende blink har altså aldrig eksisteret, selvom masser af seere mener, at det er blevet fjernet. Kigger man på reklamen fra de tidligere år, kan man da heller ikke finde en reklame, hvor Julemanden blinker til sidst. 

Selvom reklamen har været vist i 21 år, husker mange det altså som om, at Julemanden plejer at blinke. Og da sekvensen ikke længere er med, har seere udtrykt deres misfornøjelse på blandt andet Twitter:

Nogen har således også fundet forklaringen på, hvorfor blinket er blevet fjernet fra reklamen.

Coca-Cola har altid været elsket for deres julereklamer, der for mange sætter julesæsonen i gang for alvor. Coca-Cola har også et særligt forhold til den elskede højtid, da det blandt andet er en af de første Coca-Cola julereklamer, der har besluttet, hvordan den moderne Julemand ser ud. Tegneren Haddon Sandblom tegnede den tykke, glade og hvidskæggede mand klædt i rødt og hvidt til en reklame for Coca-Cola i 1931, som vi i dag genkender som Julemanden. Før i tiden blev han nemlig tegnet både som en alf, en yderst høj mand og en mand klædt i en biskops klæder.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close