Kendte10. maj 2023

Tom Holland med ærlig afsløring: Har ikke drukket i et år

"Spiderman"-stjernen åbner op for mentale helbredsproblemer, der sidste år fik ham til at trække stikket
Tom Holland har været ædru i et år, afslører han nu.
Tom Holland har været ædru i et år, afslører han nu.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange stjerner godt kan lide at feste og drikke, men Tom Holland er altså ikke en af dem.

I hvert fald ikke længere.

"Spiderman"-skuespilleren afslører nemlig i et nyt interview, at han ikke har rørt så meget som en eneste dråbe alkohol i over et år.

Faktisk har Tom Holland været ædru i et år og fire måneder.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie er det i forbindelse med skuespillerens nye Apple+-serie, "The Crowded Room", at stjernen deler den ærlige afsløring.

I serien spiller Tom Holland rollen som Danny Sullivan, der bliver anholdt for en forbrydelse, han ikke står bag, og som derfor begynder at kæmpe med mentale helbredsproblemer.

I forbindelse med serien har den 26-årige kendis talt med en psykolog og en psykiater for at forstå sin karakter bedre, men processen gjorde også, at han måtte se sine egne mentale udfordringer i øjnene - og det påvirkede ham meget.

- Jeg kendte godt til det fysiske aspekt af jobbet som skuespiller, fordi jeg har lavet actionfilm, men det mentale aspekt ramte mig virkelig, og det har taget mig lang tid at komme tilbage til virkeligheden bagefter, siger han.

- Jeg begyndte at se mig selv i ham (rollen, red.), og jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt bagefter (optagelserne, red.) fik et slags sammenbrud derhjemme, hvor jeg fik en trang til at barbere alt mit hår af for ligesom at komme væk fra den karakter.

Det er ikke første gang, Tom Holland åbner op for, hvor meget hans karriere påvirker hans sind.

Sidste år droppede han sociale medier for at passe på sig selv og sit mentale helbred, hvilket du kan læse mere om lige her.

Sponsoreret indhold