Kendte14. august 2022

Tom Holland har fået nok: Trækker stikket

Får depressioner af at bruge sociale medier - nu er det slut, indtil der igen skal laves reklame for en film
Tom Holland er kørt træt i de sociale medier, som ifølge ham er ødelæggende for hans mentale sundhed.
Tom Holland er kørt træt i de sociale medier, som ifølge ham er ødelæggende for hans og mange andre unges mentale sundhed.
 Foto: RB/Bauergriffin.com / MEGA

Lad os slå det fast med det samme: Når man har flere end 67 millioner følgere alene på Instagram, så smider man dem selvfølgelig ikke ud med badevandet.

Men den kommende tid kommer de mange, der er fan af Spiderman-skuespilleren Tom Hollland, til at kigge langt efter nye billeder og videoer.

Den 26-årige har nemlig besluttet at slette appen på sin telefon og holde sig langt væk fra sine mange fans.

Lige nu er Tom Holland i gang med optagellserne til tv-serien "The Crowded Room". Når den er i luften, skal vi nok regne med, at hans snart passive Instagram-konto bliver brugt til at reklamere for den.
Lige nu er Tom Holland i gang med optagellserne til tv-serien "The Crowded Room". Når den er i luften, skal vi nok regne med, at hans snart passive Instagram-konto bliver brugt til at reklamere for den.
 Foto: Jose Perez/Bauergriffin.com / MEGA

I hvert fald indtil der igen skal laves reklame for en film eller et af de gode formål, som den unge brite også er kendt for at støtte.

Tom Holland bruger netop en video på Instagram til at forklare sin beslutning.

- Jeg har forsøgt at lave den her video i en time nu, begynder han og fortæller, at han den seneste tid har taget en pause fra sociale medier.

Man forstår godt, hvis Tom Holland hellere vil være her end foran en computer.
Man forstår godt, hvis Tom Holland hellere vil være her end foran en computer.
 Foto: Madi/Backgrid/Ritzau Scanpix

- Instagram og Twitter er overvældende og overstimulerende for mig. Når jeg læser ting om mig selv på nettet, ender jeg i en ond spiral.

Derfor har han besluttet sig for at slette Instagram-appen.

- Det er ødelæggende for min mentale tilstand.

Tom Holland bruger samtidig videoen til at fremhæve en britisk organisation, stem4org, der hjælper unge som ham med psykiske problemer.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Han opfordrer andre unge til at gøre som ham og søge hjælp, hvis de ikke selv kan overskue det sorte hul, som de sociale medier på nettet kan være.

Sponsoreret indhold