Annonce
Kendte15. maj. 2025

Tinus' tyrkiske tænder: Helt ad helvedes til

Tinus de Schunard kan ikke spise fast føde, efter han har fået lavet tyrkiske tænder
Den altid labre Tinus de Schunard.
Udover nye tænder har Tinus også fået foretaget en tredje hårtransplantation for at gøre manken tyk - dog i Danmark. Derfor blev han for nylig helt korthåret og venter nu på, at det gror ud. - Så til jul skulle jeg gerne blive en ret pæn fyr, lyder det.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Tinus har fundet kærligheden i Italien: Stor sommerflirt

- Hele den hersens vanvittige tur til Istanbul har været ægte lort.

Burlesque- og "Forræder"-stjerne Tinus de Schunard har fået lavet 24 tænder om i den tyrkiske metropol. Og det skulle han formentlig aldrig have gjort.

Men han var overbevist om, at han havde fundet den rigtige til at løse opgaven - og tænderne, de skulle fikses uanset hvad.

- Jeg har bleget lortet ud af mine tænder hele mit liv, og lige pludselig kunne der ikke bleges mere ud af dem, og så var jeg sådan: "Der er nødt til at blive gjort noget. Det er tid til facader", forklarer han til den fremmødte presse forud for premieren på Bakkens Hvile onsdag aften.

Nu ville han give tandpastasmilet "hele armen".

Kan ikke tygge

Da Tinus for to år siden fik lavet sin næse, fandt han den bedst til jobbet, fortæller han - og det mente han også, han gjorde, da den nu stod på nye tænder.

- Så fandt jeg den "lorteste" klinik.

Tinus kom hjem fra tre dage siden - og hans tænder ser flotte og hvide ud.

Men de "virker" ikke længere.

Annonce

- Jeg har ikke spist fast føde i 14 dage. Jeg kan ikke tygge ordentligt sammen endnu, så jeg skal have en dansk tandlæge til at file dem til i morgen, så jeg kan spise ordentlig mad.

- De fuckede det lidt op. De har gjort alt det, der var nødvendigt, og de ser jo flotte ud - men de er ikke så brugbare, hvilket er irriterende ad helvedes til.

I det hele taget er Tinus ikke glad for, at han tog på den tur.

- Det er en utryg situation, når man tager alene af sted til et andet land, og man ligger der og er bange.

I morgen håber han igen at kunne tygge uden smerter, når en dansk tandlæge forhåbentlig har udbedret de tyrkiske tænder.

Annonce

Sponsoreret indhold