Kendte11. april 2024

Timm Vladimir vender dundrende underskud til overskud

En masse millioner er røget ind i virksomheden igen i år, og denne gang er der kommet grønne tal på bunden
Timm Vladimir er 55 år gammel.
Timm Vladimir er 55 år gammel.
 Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Timm Vladimir er alene og megastolt

Der er gang i biksen hos Timm Vladimir.

Hans virksomhed TIMM VLADIMIRS KØKKEN ApS har leveret et dugfriskt regnskab, og det bugner af gode nyheder.

For kendiskokken, kendiskomikeren og kendisværten har vendt et millionunderskud til et millionoverskud.

I 2022 lød bruttofortjenesten på lige under 15 millioner, men da alle udgifter blev betalt, endte resultatet på minus 1,8 millioner kroner.

2023 ser meget lækrere ud. Her væltede der 16,5 millioner kroner ind i bruttofortjeneste, og da alle udgifter var betalt, endte resultatet på plus 724.737 kroner.

Årsagerne til de grønne tal kan være mange. En af dem er dog øjensynligt, at lønposen er blevet meget lettere.

Personaleomkostningerne lød på 16,5 millioner kroner i 2022. Det tal var i 2023 kun 14,9 millioner kroner. Det gennemsnitlige antal medarbejdere er også faldet fra 37 til 33.

Egenkapitalen er stadig i minus, men ikke lige så stort, som det tidligere har været.

Den er gået fra minus 2,7 millioner kroner til minus 2 millioner kroner.

Timm Vladimir rykkede især ind i danskernes hjem, efter han blev vært på ”Den Store Bagedyst”.

Han er også kendt for at være den ene del af komikerduoen Timm og Gordon.

Sponsoreret indhold