Tiger Woods i voldsom ulykke: Disse to ting reddede hans liv

Ifølge ordsproget har katte ni liv - og noget tyder på, at det også gælder for Tiger Woods. 

Tirsdag kørte den 45-årige golfstjerne galt i sin bil, og han måtte efterfølgende skæres fri ved hjælp af et aggregat kaldet "jaws of life". 

Meldingen lyder på, at Tiger Woods er vågen og ved bevidsthed, men at han har fået skader, der potentielt er karrieretruende. Han er nemlig blevet opereret i benet, hvor lægerne har sat en stang og adskillige skruer og nåle ind. 

Artiklen fortsætter under billedet

Det voldsomme uheld kan muligvis sætte en stopper for sportsstjernens karriere. Foto: MEGA

- Det er meget heldigt, at hr. Woods kommer ud af dette med livet i behold, lyder det fra politibetjent Carlos Gonzalez ved Los Angeles County Sheriff’s Department til Golf Channel

Han var den første på ulykkesstedet og fortæller, at der er mange ulykker på præcis den vejstrækning, hvor Woods kørte galt.

Betjenten peger på to faktorer, der højst sandsynligt reddede sportsstjernens liv: 1) Han havde spændt sikkerhedsselen, og 2) Han kørte i en ny SUV (Genesis GV80 SUV).

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close