Kendte3. april 2024 (opd. 3. april 2024)

Tidligere energiminister Rasmus Helveg Petersen skal være chef hos energigigant

Springer ind i energisektoren som ny kommunikationschef for Vattenfall, som han tidligere har haft ansvaret for at regulere rammerne for
I toppen af dansk politik ser man ingen problemer i, at en tidligere energiminister ender med at arbejde for en af de giganter, han har været med til at regulere rammerne for. Derfor kan Rasmus Helveg Petersen nu sætte sig i chefstolen hos Vattenfall.
I toppen af dansk politik ser man ingen problemer i, at en tidligere energiminister ender med at arbejde for en af de giganter, han har været med til at regulere rammerne for. Derfor kan Rasmus Helveg Petersen nu sætte sig i chefstolen hos Vattenfall.
 Foto: Birger Storm

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt røber dronningens hemmelighed

Svingdøren mellem toppen af dansk politik og de mest elegante kontorer i dansk erhvervsliv har endnu engang sikret en minister et gyldent ben.

Ifølge B.T. skal Rasmus Helveg Petersen, der er tidligere folketingsmedlem og minister for Radikale Venstre, nemlig være kommunikationschef hos energigiganten Vattenfall.

Og her får de sikkert stor glæde af hans erfaringer som netop energiminister.

Hvis efternavnet siger dig noget, er den også god nok - Rasmus er nemlig en del af det såkaldte Helveg-dynasty, hvor familien i en årrække har siddet tungt på posterne i dansk politik.

Petersens vej til toppen af kommunikationsverdenen har i øvrtigt været broget.

Før sin tid i politik var han ansat ved flere danske medier og har tidligere varetaget rollen som kommunikationschef hos både Verdensnaturfonden og Gigtforeningen.

Hans uddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole for over 30 år siden har lagt grundstenen for en karriere, der altså nu fortsætter i Vattenfalls ledelseslag.

Sponsoreret indhold