Kendte18. september 2021

Thulesen Dahl genvalgt som DF-formand

På trods af stor uro og opfordringer til ledelsesskift er Kristian Thulesen Dahl genvalgt som formand for DF
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/microsoftteams-image_5.png
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er genvalgt som formand for partiet. Det sker på årsmødet i Herning.

Valget er sket uden modkandidater.

- Det er ikke for meget at sige, at der op til weekenden har været en vis spænding. Nogle har givet den gas.

- Men det er vigtigt, at vi har brugt denne her weekend til at vise danskerne, at vi er langt stærkere, end de tror, siger Kristian Thulesen Dahl.

Forud for årsmødet har navngivne medlemmer af partiet opfordret partistifter Pia Kjærsgaard til at overtage formandsposten på grund af de dårlige meningsmålinger.

Sponsoreret indhold