Kendte19. oktober 2021

Thomas Rathsack om Afghanistan-situation: - Det er fandme ikke kønt

Den tidligere jægersoldat sætter for første gang ord på, hvad han mener om, at Taleban igen har overtaget magten i Afghanistan
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han var udsendt i Afghanistan af flere omgange. Han var blandt andet minerydder under Taleban-styret, og han var udsendt som soldat i tiden efter 9/11.

Og så har han siddet til forhandlinger med embedsmænd fra Taleban, hvor han har stirret dem dybt i øjnene.

I dag har han lagt soldaterhjelmen på hylden, og han er ikke længere en del af jægerkorpset.

Han forlod et Afghanistan, hvor demokrati og frihed i stor grad var herskende i landet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skydetraening-irak.jpg
 Privat

Her ses Rathsack i aktion under skydetræning i Irak. Privatfoto

Tragisk situation

Men for et par måneder siden kunne Thomas Rathsack hjemme fra Danmark – ligesom os andre – se, at Taleban rykkede ind i hovedstaden og senere generobrede magten i landet.

- Det er en tragisk situation. Det er 20 år, som er på spil. 20 års indsættelse, tusindvis af liv og milliarder af dollars, som der nu sættes et stort spørgsmålstegn ved, om det har været det hele værd, siger Thomas Rathsack til SE og HØR.

Selvom flere kan føle, at det er forgæves, at 43 danskere mistede livet, at staten brugte millioner kroner og flere år på krigen i Afghanistan, mener Rathsack ikke, at man kan sige, det hele er spildt arbejde.

- Jeg sidder ikke og skamroser indsatsen i Afghanistan. Men jeg synes, man skal passe på, fordi at man skal huske på, at der er to generationer af afghanere, som er vokset op i et samfund med en frihedsgrad. Begge køn har gået i skole sammen, og de har kunne gå på cafe i de store byer, og de har hørt musik, siger han og fortsætter.

- Der er tusindvis af afghanere, der har prøvet at smage frihed. Og skal man sige, det er spildt? Det synes jeg ikke. Men det er ikke kønt. Det er fandme ikke kønt, det der sker dernede. Og det, der kommer til at ske, bliver heller ikke kønt. Det er trist.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210925_mr_rathsack_010.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Thomas Rathsack vender i sin seneste bog blikket indad for at kunne hjælpe andre med at “erobre” livet omkring dem. Foto: Mikael Rieck

Det var naivt

Herhjemme diskuteres det fortsat, om hvor vidt Danmark har håndteret Talebans offensiv godt nok.

Burde Danmark og de andre have gjort mere for at holde Taleban tilbage? Eller skulle landene have trukket sig ud for længe siden.

Det prøvede SE og HØR også at spørge den tidligere udsendte jægersoldat ind til.

- Det er jeg slet ikke klog nok til at svare på. Det har jeg slet ikke nok indblik i sagen til at kunne udtale mig kvalificeret omkring, siger han.

- Jeg ved ikke, hvad man skulle have gjort. Det har måske været lidt naivt at tro, man kunne opretholde et vestligt forbillede. Så jeg forstår godt, at man siger, nu er det nok, nu må vi ud.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210925_mr_rathsack_013.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Thomas Rathsack bruger blandt andet sin tid på projektet #Levforhelvede, hvor han træner alt fra folk, der vil tabe sig. Til dem, der drømmer om at ende som jægersoldat. Foto: Mikael Rieck

Aldrig "vild med dans"

For at kunne være bedre klædt på til at for alvor kunne tage stilling til, om politikerne har håndteret situationen i Afghanistan, kræver det ifølge Rathsach selv, at han havde informationen.

Og dermed måske var politiker.

Men da SE og HØR spørger ham ind til, om vi så måske i fremtiden får ham at se på Christiansborg, er Rathsack klar i mælet.

- Der er to ting i denne verden, der er sikker. Det ene er, at jeg ikke skal være med i ”Vild Med Dans”, og det andet er, at jeg aldrig kommer til at være politiker, siger Thomas Rathsack med et smil på læben.

Dermed tyder det altså på, at vi hverken kommer til at se Thomas Rathsack til åbningen af folketinget – og altså ej heller fredag aften i en cha-cha-cha med Claudia Rex.

Thomas Rathsack forlod Jægerkorpset i 2008, og han er i dag forfatter, foredragsholder og mentalcoach.

Sponsoreret indhold