Kendte15. februar 2023

Tessa som ”X Factor”-vært? Vil hellere være dommer

”X Factor”-seerne skal ikke forvente at se rapstjernen som Sofie Lindes afløser
Tessa som vært for "X Factor"? Det bliver umiddelbart ikke en mulighed, men til gengæld er rapstjernen klar på at tage en anden tjans i programmet.
Tessa som vært for "X Factor"? Det bliver umiddelbart ikke en mulighed, men til gengæld er rapstjernen klar på at tage en anden tjans i programmet.
 Foto: Ritzau Scanpix

Thomas Blachman var ikke i tvivl da han blev spurgt ind til, hvem der skulle være Sofie Lindes afløser som vært for ”X Factor”.

Her blev Tessa bragt op som Blachmans bud.

Men til BT fortæller hovedpersonen nu, at hun ikke regner med at tage tjansen, hvis TV2 skulle tilbyde den.

Tessa er dog glad for, at Blachman mener, at hun har den kant og selvstændighed som han efterspørger efter den nye vært.

- Det er da stort, at Blachman foreslår, at jeg kunne tage over efter en værtslegende som Sofie Linde, fortæller Tessa til BT inden hun dog ikke lukker døren for en rolle i "X Factor" i fremtiden.

- Jeg har det som udgangspunkt godt med at styre showet – men hvis jeg skulle være med i ”X Factor” en dag, skulle det være som dommer.

Om TV2 ser med til at gribe den mulige bold må tiden vise.

Den ser i hvert fald ud til at være blevet sendt afsted af både Blachman og Tessa.

Thomas Blachman og Tessa har dog haft deres kontroverser tidligere, da Blachman til ”Zulu Awards 2021” råbte fra scenen, at hun skulle komme og knalde ham.

Redaktionen på SE og HØR har givet sit bud på, hvem der kan blive Sofie Lindes afløser.

Listen med mulige bud kan du læse her.

Sponsoreret indhold