Kendte13. august 2023 (opd. 17. august 2023)

Tårevædet beslutning: Ditte Julie Jensen lukker endnu en forretning

Influencer og kagekreatør Ditte Julie Jensen har valgt at lukke "Klub Ditte Julie"
Ditte Julie Jensen har truffet en svær beslutning. 
Ditte Julie Jensen har truffet en svær beslutning.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Ditte Julies kageimperium i opløsning

- Nogle gange skal man lukke en dør, for at en ny kan åbnes.

Sådan indleder Ditte Julie Jensen en video på sin Instagram-profil.

Den tidligere "Bagedyst"-deltager har nemlig truffet beslutningen om at lukke sit online-univers "Klub Ditte Julie".

Og beslutningen lader til at være en svær en af slagsen for Ditte Julie, der ikke kan holde tårene tilbage.

- Det betyder, at jeg her til morgen har sendt en mail ud alle, fortæller Ditte Julie, hvorefter hun bryder ud i tårer:

- Årh, hvorfor er det så skide svært? Pyt - nu får I det bare. Grunden til, at det er så svært, er, at jeg aldrig har gjort noget halvhjertet i mine otte år som selvstændig.

- Og lige præcis når det kommer til "Klub Ditte Julie" har der været lagt så meget kærlighed og hjerte i det, og til tider måske for meget. Der har været så mange mennesker inde over, for jeg har aldrig kunne gøre det alene, fortæller hun om den svære beslutning.

Valget om at lukke ned for sit online-univers kommer efter, hun sidste år var nødsaget til at lukke sin bageforretning i Bredgade af økonomiske årsager.

Influenceren fortæller, at hun fremover ville lægge al sin energi i sit nye forretningseventyr, som hun endnu ikke har løftet sløret for.

Ditte Julie Jensen slutter videoen af med at takke alle dem, som har hjulpet hende på vej med hendes nu tidligere forretning.

Sponsoreret indhold