Brandmænd ville redde papegøje: Svarede igen med ordene ”Fuck dig!”

Papegøjen Jessie sad i tre dage på samme hustag - og ejeren frygtede, at den var kommet til skade. Det var den dog ikke. Da brandmændene forsøgte at hjælpe den, udbrød den blot \

Papegøjen Jessie sad i tre dage på samme hustag - og ejeren frygtede, at den var kommet til skade. Det var den dog ikke. Da brandmændene forsøgte at hjælpe den, udbrød den blot "Fuck dig!".

(Foto: All Over)

Du troede måske, at det kun var katte, der kom i nød og måtte reddes af brandvæsnet. Men sådan er det altså ikke.

Selv en fugl kan ende med at få brug for de stærke mænd – men det er nu ikke alle fugle, der sætter lige meget pris på at få hjælp. Se nu blot denne historie fra London.

Forleden forsøgte brandvæsnet i Edmonton i det nordlige London at redde en papegøje ned fra et hustag.

Her havde den blå-gule fugl ved navn Jessie siddet i hele tre dage, hvilket naturligvis havde fået dens ejer til at ligge søvnløs af bekymring.

Men redningsaktionen forløb altså ikke uden dramatik, for fuglen havde ikke pæne ord til overs for dens redningsmænd. Næh… i stedet udbrød den prompte ”Fuck dig”, da de stærke mænd forsøgte at redde fuglen ned fra taget.

Det skriver det britiske medie Metro.

Papegøjen Jessie sad i tre dage på samme hustag - og ejeren frygtede, at den var kommet til skade. Det var den dog ikke. Da brandmændene forsøgte at hjælpe den, udbrød den blot \

Jessie havde ikke pæne ord til overs for sine redningsmænd. Foto: All Over

Ifølge det britiske medie var brandvæsnet blevet instrueret i, hvordan de bedst tacklede fuglen med den beskidte mund. Ejeren havde således fortalt dem, at de skulle forsøge sig med ordene ”Jeg elsker dig” samt ”Kom her” – på både græsk og tyrkisk, for fuglen Jessie kan skam snakke begge sprog.

Desværre lod Jessie sig ikke lod, og ifølge brandmændene udbrød den blot ”Fuck dig!”, da den så sine redningsmænd på stigen.

Og det skulle endda vise sig, at der ikke var brug for hjælp.

Jessie var nemlig ikke kommet til skade som først frygtet. Og kort efter lettede den fra sit tag og fløj over på et andet. Ak og ve for de stakkels brandmænd.

Du kan se billeder af det fejlslagne redningsforsøg i galleriet herunder:

Papegøje på tag

 

 

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close