KendteI går

Susanne Heering scorer millioner efter vild budkrig

Det er nok de færreste, der sætter huset til salg og regner med at få flere millioner mere end udbudsprisen. Det er ikke desto mindre det, der er sket for dronning Margrethes veninde Susanne Heering
Susanne Heering har solgt rækkehuset i Hellerup efter 14 år.
Susanne Heering har solgt rækkehuset i Hellerup efter 14 år.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Dieselsky over Dannebrog: Nu erkender kong Frederik klimadilemma

En genvej til en velpolstret pengepung går gennem mursten - særligt dem i Hellerup og omegn.

Det kan dronning Margrethes mangeårige veninde Susanne Heering nikke genkendende til.

På 14 år har hun således tjent et tocifret millionbeløb – blot på at stå op og gå i seng på en af Hellerups mest eftertragtede adresser.

Balletdronningen købte i 2011 boligen sammen med sin nu afdøde mand Peter Heering for 12 millioner kroner.

I januar satte hun det således til salg for 28,5 millioner og kunne se frem til at skifte udsigten til Øresund ud med en milliongevinst.

Deres venskab går helt tilbage til 1965. Her er dronning Margrethe og Susanne Heering til kongelig ballet i Fredensborg Slotshave i 2019.
Deres venskab går helt tilbage til 1965. Her er dronning Margrethe og Susanne Heering til kongelig ballet i Fredensborg Slotshave i 2019.
 Foto: Thomas Laursen

Der må dog have været enorm interesse for enderækkehuset. Prisen på 38 millioner, der er næsten 10 millioner mere end udbudsprisen lugter af en hidsig budkrig.

Susanne Heering kunne dermed stikke 26 millioner kroner i lommen, da hun den 1. maj overleverede nøglerne til de nye ejere.

Lige knap dobbelt så meget, som hun selv gav for det.

Da parret overtog huset i 2011 stod huset fuldstændig som 60 år tidligere, og Heeringerne har derfor renoveret hytten fra kælder til kvist.

Men det har med al tydelighed kunnet betale sig.

Det er ikke første gang, Margrethes veninde har forsøgt at sælge huset. Allerede i 2018 indså hun, at de 267 kvadratmeter var blevet for meget for hende – særligt efter hendes mands død i 2015.

Til Billed-Bladet fortalte hun dengang, at hun ønskede at flytte i en lejlighed i samme område, mens hun stadig var frisk og kunne tage beslutningen selv samt klare praktikken selv.

Ingen købere bed dog på dengang.

En del af inderkredsen

Deres venskab går helt tilbage til 1965, hvor de første gang mødte hinanden til housewarming-party i prinsesse Margrethes nyistandsatte lejlighed på mezzaninen øverst oppe i Christian 9.s Palæ på Amalienborg.

I 2017 var Susanne Heering nytårsvært hjemme i Hellerup. Temaet var Nøddeknækkeren og Margrethe ankom udklædt som Columbine.
I 2017 var Susanne Heering nytårsvært hjemme i Hellerup. Temaet var Nøddeknækkeren og Margrethe ankom udklædt som Columbine.
 Foto: Birger Storm

Da først de opdagede, at de deler passionen for ballet, swingede de med det samme.

I mere end 40 år har Margrethe og Susanne fejret nytårsaften sammen.

Udover Susanne Heering hører Bente Scavenius og Joen Bille samt Birgitta og Kjeld Hillingsø til blandt den absolutte inderkreds, der skiftes til at holde de traditionsrige udklædningsfester på årets sidste dag.

Sponsoreret indhold