Kendte20. februar 2024

Stort galleri: Store bryster, smil og skrud på den røde løber til People's Choice Awards

Folket har stemt, og søndag nat blev der uddelt priser til årets People's Choice Awards, hvor "Barbie"-filmen fik sin fortjente hæder i flere kategorier. Inden showet struttede det dog med flotte outfits på den røde løber

Rød løber til People's Choice Awards

LÆS OGSÅ: Se de kendte på den røde løber til BAFTA Film Awards

Mens en række af de særligt fornemme kendisser fra Hollywood var rejst hele turen fra USA til England for at deltage i den årlige BAFTA-uddeling i London, var de måske noget mere jordnære stjerneagtige typer blevet hjemme i Los Angeles for at deltage i det, der med lidt god vilje kan kaldes den folkelige Oscar-uddeling.

Det årlige People's Choice Awards fik uddelt priser til både gode film, serier, realityshows og særligt opsigtsvækkende begivenheder.

Blandt andet var "The Real Housewives of Beverly Hills" og Netflix-hittet "Selling Sunset" nomineret i kategorien Årets realityshow.

Den unge popstjerne Billie Eilish løb med prisen for Årets tv-optræden. En pris, der udmærker sig som den 22-årige sanglærkes første af slagsen inden for skuespillets verden.

Billie Eilish har nemlig for nyligt spillet en lille rolle i Prime Video-serien "Swarm".

Billie Eilish
Billie Eilish
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP/Ritzau Scanpix

I filmkategorien løb "Barbie" med prisen for Årets film, Årets komediefilm, mens både Ryan Gosling og Margot Robbie vandt for deres roller som Ken og Barbie.

Et noget andet billede end det, der udspillede sig i London, hvor det var Christopher Nolans "Oppenheimer", der løb med de helt store priser.

Du kan se alle billederne fra den røde løber til People's Choice Awards 2024 øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold