Streaming18. februar 2024

Her er alt, du skal vide om BAFTA-uddelingen 2024

Den store britiske prisuddeling løber af stablen i aften, og du kan sagtens følge med, selvom du ikke har fået en invitation til Royal Albert Hall

Rød løber til BAFTA 2024

LÆS OGSÅ: Her kan du streame de Oscar-nominerede film 2024

Det er fortsat award season, men det er ikke kun i Hollywood, at det hele foregår.

Søndag aften står den nemlig på fornem prisuddeling i London, hvor årets BAFTA (British Academy of Film and Television) skal uddeles til de bedste film og serier.

Hvad er BAFTA?

Den britiske prisuddeling anses for at være en af de mest prestigefyldte i underholdningsindustrien og er ofte sammenlignelig med de amerikanske Oscars og de franske César-priser.

Hvem er nomineret?

I år skal du særligt holde øje med den engelske filmskaber Christopher Nolan, der med filmen "Oppenheimer" fører med hele 13 nomineringer herunder bedste film, bedste skuespiller (Cillian Murphy) og bedste kvindelige birolle (Emily Blunt).

Emma Stone and Emily Blunt arrive at the 2024 British Academy of Film and Television Awards (BAFTA) at the Royal Festival Hall in the Southbank Centre, London, Britain, February 18, 2024. REUTERS/Isabel Infantes
Emma Stone og Emily Blunt
 Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Lige i hælende på "Oppenheimer" kommer filmen "Poor Things" med Emma Stone i hovedrollen. Filmen er instrueret af "The Favorite"-skaberen Yorgos Lanthimos og har fået intet mindre end 11 nomineringer.

Martin Scorseses "Killers of the Floer Moon" har fået ni nomineringer, mens Greta Gerwigs "Barbie" med Margot Robbie i hovedrollen som den lyserøde plastikdukke også konkurrerer om en pris.

Hvem er årets vært?

Det er den tidligere "Doctor Who"-stjerne David Tennant, der i år har ansvaret for at få os helskinnet igennem festlighederne.

- Vi vil gerne have en aften, der er en fejring, og som ikke vil få folk til at føle sig ubehagelige og ikke vil have folk, der bliver grillet på nogen måde, så det forhåbentlig bliver en aften fyldt med generøsitet og glæde, har Tennant tidligere udtalt om sit værtsjob.

"Doctor Who"-stjernen David Tennant er vært til aftenens BAFTA.
"Doctor Who"-stjernen David Tennant er vært til aftenens BAFTA.
 Foto: Ritzau ScanpixAdrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Det forventes desuden at stjerner som David Beckham, Dua Lipa, Hugh Grant og Gillian Anderson skal på scenen for at præsentere en række af årets nominerede.

Hvor kan jeg se BAFTA 2024?

Det er heldigvis også muligt for danske seere at følge med, når aftenens prisuddeling går i gang.

Det hele foregår på BBC-tjenesten BritBox, som også er tilgængelig i Danmark.

BritBox viser både alt fra den røde løber samt selve showet, når det starter klokken 20:00.

Sponsoreret indhold