
Stor nedtur for Lene Nystrøm

Coronaen har også haft store konsekvenser for Aqua-stjernen Lene Nystrøms økonomi.
Ifølge det netop offentliggjorte regnskab for den 47-årige sangerindes anpartsselskab Smile Down New Power endte 2020 med et underskud på 35.804 kr.
Til sammenligning blev 2019 afsluttet med et overskud på 764.805 kr.
I ledelsesberetningen tilskriver Lene Grawford Nystrøm, som ikke længere bærer eksmandens Søren Rasteds efternavn, coronaen som årsag til det magre resultat:
- Selskabets resultat er i væsentligt grad påvirket af konsekvenserne af det nuværende udbrud af Covid-19 virussen, idet der har været nedlukket for at spille koncerter i en længere periode i 2020.

Heldigvis er der masser af penge i Smile Down New Powers moderselskab LGN Holding af 2019.
LGN Holding af 2019 ejer nemlig halvdelen af Rasted og Nystrøms fælles anpartsselskab SL Holding af 28.04.2004.

Lene Nystrøm: Se hendes nye luksushjem
I 2020 fik Lenes LGN Holding tilført 5 mio. kr. fra eksparrets firma med det besværlige navn SL Holding af 28.04.2004.
Ved udgangen af 2020 var formuen i LGN Holding derfor på næsten 6 mio. kr.

Lene Nystrøm i vild forvandling
Millionformuen fik ikke lov at blive stående i LGN Holding. Lene Nystrøm har efterfølgende hævet 4.056.500 kr. i ordinært og ekstraordinært udbytte.