Kendte30. juni 2020

Stolt Remee afslører: Kenya har en celeber svømmelærer

Det er ikke frøken hvem-som-helst, der skal lære fire-årige Kenya at begå sig i det våde element
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det bliver ikke til meget omklædningsrum, vådt badetøj i tasken og holdkammerater for Remee og Mathilde Gøhlers datter, Kenya.

Den fire-årige datter skal lære at svømme, og på sin Instagram story viser den 45-årige hitmager nu, at det er en af Danmarks absolut bedste svømmere, der skal lære Kenya at begå sig i vandet.

I et videoklip, som han har postet på sin Instagram story, viser han sin forlovede Mathilder Gøhler, der sidder på en stol ved siden af poolen i deres baghave på Strandvejen nord for København.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170809_mr_modeuge_005.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Her er Remee fotograferet med datteren tilbage i august 2017. Foto: Mikael Rieck

I bassinet plasker Kenya lystigt løs, mens den olympiske svømmer Sarah Bro holder godt fast i sin elev. Kendisdatteren spræller med både arme og ben, mens svømmeren siger: "Jeg holder fast, jeg holder fast".

- Olympisk svømmer-lærer, skriver Remee til videoklippet, hvor man også kan høre ham grine bag kameraet.

Sponsoreret indhold