Kendte26. juni 2020

Sarah Bro stopper som svømmer

Den 24-årige svømmebabe lægger karrieren som professionel svømmer på hylden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprinsesse_mary-505-cpo-1.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Hun har svømmet i 14 år, men nu er det slut. 24-årige Sarah Bro stopper sin karriere som professionel svømmer.

I et indslag hos TV 2 Echo fortæller hun om, hvorfor punktummet nu bliver sat i en karriere, der indbefatter 20 danske mesterskaber, bronzemedalje til VM og en deltagelse i de olympiske lege i 2016.

Indslaget starter med, at Sarah Bro tørrer tårer væk fra øjnene.

- Jeg bliver rørt fordi, jeg synes, det er smadder ærgerligt, at det skal være på den måde, for jeg elskede jo at svømme, lyder det fra en grådkvalt Sarah Bro.

Nu ligger alle hendes medaljer pakket væk i en pose hjemme hos hendes forældre, og Sarah Bro fortæller, hvordan det er, at hele ens liv drejer sig om svømning, til man pludselig skal til at finde ud af, hvad man så skal:

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg voksede op i et samlebåndsliv, fortæller hun til TV 2 Echo om sit liv, der bestod af at vågne, morgentræne, skole, træning og så gå i seng for at gentage det hele dagen efter.

Bro fortæller, at hun fik lagt et forventningspres på sig selv, der gjorde, hun fik en klump i maven. Det hele kulminerede i 2018, hvor hun tog til USA:

- Jeg havde mødt nogle sindssygt fede mennesker derovre, også uden for svømning, fortæller hun.

Hun sætter ikke navn på nogen, men i den periode blev hun kædet sammen med Hollywod-hunken Zac Efron.

Da svømmeren får et opkald fra sin agent med et vanvittigt jobtilbud, ved hun, at det er tid til at skifte bane:

- Som vært og en del af det OL-hold, der skulle afsted, fortæller hun om sin nye tjans.

Se hele indslaget med Sarah Bro herunder:

Sponsoreret indhold