Kendte 20. oktober 2021

Støttede knivdrama på tv: Nu fortryder Dennis Knudsen

Da Linse Kessler mandag aften forsvarede sit valg om at stikke en kvinde ned i håbet om at kunne stikke af fra sin voldelige ekskæreste, stod kendisfrisøren klar med en, hvad flere har tolket som en, støttende tale – nu trækker han det til dels tilbage
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mandag aften gæstede Linse Kessler ”Aftenshowet” for at tale om, og ikke mindst forsvare, det knivstikkeri hun udsatte en kvinde for tilbage i 1995.

- Jeg ville så gerne sidde og sige, at jeg har fortrudt det. Men jeg har ikke fortrudt den handling og den plan, jeg lavede der. Selvfølgelig ville jeg aldrig nogensinde gøre det igen, for jeg ville tage nogle andre valg i dag. Der havde jeg ikke noget valg, lød forklaringen blandt andet fra hende.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Gregers Overvad

Foto: Gregers Overvad

Rundt om det velkendte bord i DR-programmet sidder Linse i selskab med ”Den store bagedyst”-dommer Markus Grigo, der roligt siger, at han nok havde set, hun i stedet havde forsøgt at banke kvinden.

Mens også kendisfrisøren Dennis Knudsen sidder med til bords – og hans udmelding er en lidt anden.

- Man skal jo også lige huske, at før Linse stikker hende ned, har hun reelt psykisk og fysisk stukket dig ned, fordi hun bryder en tavshedsaftale.

En udtalelse, som han allerede onsdag valgte at trække tilbage igen, efter flere påpegede, at det ikke kunne være rigtigt, at han støttede op om Linses valg at begå knivoverfald.

Til SE og HØR fortæller han, at han står ved, hvad han sagde, at Linse må have ”følt sig mentalt stukket ned”, og at hun følte ”hendes familie var truet”, men at det altså ikke var en måde at forsvare hende på.

- Det er helt misforstået - jeg har ingen sympati for Linse og det, at man stikker en kniv i et andet menneske, fortæller han, da SE og HØR fanger ham over telefonen.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Kaspar Wenstrup

Kendisfrisøren gør det klart, at trods han kan forstå, hvor Linse kommer fra - så er det ikke en handling han bifalder eller støtter op om. Foto: Kaspar Wenstrup

Han understreger videre, at det ikke må forstås som, at Knudsen forsøger at forsvare hende på nogen vis, da ”det slet ikke kan forsvares”.

- Man skal ikke bruge vold, det kommer man ingen steder med. Det er taber agtigt, fortæller han og fortsætter:

- Men at kunne få den her følelse, den tror jeg, de fleste vil kunne genkende, hvis nogen ønsker at skade din familie, at man så får lyst til at banke eller slå ihjel for hævn. Men jeg forsvarer på ingen måde det, hun gjorde, det kan man ikke forsvare.

Sponsoreret indhold