Kendte30. juli 2023

Stjerneinstruktør Oliver Stone raser: - Det ender med 3. verdenskrig!

Hollywoodinstruktøren Oliver Stone er ikke bange for at sige, hvad han synes om den amerikanske præsident Joe Biden
Oliver Stone kalder det en fejl, at han stemte på Joe Biden.
Oliver Stone kalder det en fejl, at han stemte på Joe Biden.
 Foto: Scanpix Denmark

LÆS OGSÅ: Raser over historisk fejl i "Oppenheimer": - Ødelagde fuldstændigt filmen for mig

Den amerikanske stjerneinstruktør Oliver Stone har mistet tiltroen til den amerikanske præsident Joe Biden.

Den 76-årige Stone mener nemlig, at præsident Biden er godt i gang med at lede hele den vestlige verden ind i tredje verdenskrig.

I et interview med Russell Brand slår "Natural Born Killers"-skaberen fast, at han i den grad fortryder at have givet sin oprindelige støtte til den nu 80-årige Biden.

- Jeg stemte på ham. Jeg begik en fejl.

Ifølge Oliver Stone er Joe Biden godt i gang med at gentage en række historiske fejltrin med sin udenrigspolitik.

Fejltrin, der kan betyde, at vi ender i en enorm krisesituation, ifølge Hollywood-instruktøren.

- Jeg tænkte, han var en gammel mand nu, at han ville falde til ro, at han ville være mere mild og så videre, det så jeg slet ikke. Jeg ser en mand, der måske ikke har styr på sin egen administration. Hvem ved.

Sponsoreret indhold