Streaming24. juli 2023

Cillian Murphy hylder "Oppenheimer"-medstjerne Florence Pugh for "perfekte sexscener"

Florence Pugh er ganske enkelt fænomenal ifølge "Oppenheimer"-stjernen Cillian Murphy
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se traileren til Christopher Nolans nye film "Oppenheimer".
 Video: UIP

LÆS OGSÅ: Kun én film slår "Oppenheimer"

Der er ikke en finger at sætte på de intime scener i Christopher Nolan-filmen "Oppenheimer".

I hvert fald ikke, hvis du spørger den 47-årige skuespiller Cillian Murphy, som har hovedrollen i det historiske drama.

I filmen spiller Murphy overfor den 27-årige Florence Pugh, og selvom Pugh ikke har en stor rolle, så har hun alligevel formået at sætte sit helt særlige præg.

– De scener blev skrevet bevidst, siger Murphy om sine sexscener med "Little Women"-stjernen til Sydney Morning Herald.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-24/oppenheimer.png
Florence Pugh (tv.) som Jean Tatlock og Cillian Murphy (th.) som J. Robert Oppenheimer i "Oppenheimer".
 Foto: UIP

– Han (instruktøren Christopher Nolan, red.) vidste, at de scener ville betyde, at filmen fik den rating, som den fik. Og jeg synes, når du ser dem, så er de så fucking stærke.

– Og de er ikke unødvendige. De er perfekte. Og Florence er bare fantastisk. Jeg synes, hun er fucking fænomenal.

Måtte tabe sig

Cillian Murphy, der tidligere har medvirket i tv-serien "Peaky Blinders", spiller rollen som den amerikanske teoretiske fysiker J. Robert Oppenheimer, som skabte den første atombombe, og det har i den grad krævet et indsats at komme i karakter.

– Jeg elsker at spille med min krop, og Oppenheimer havde en meget særlig fysikalitet og silhouette, som jeg gerne ville have helt rigtig, siger han til New York Times og fortsætter:

Den britiske skuespillerinde Florence Pugh leverer angiveligt en række fænomenale sexscener i "Oppenheimer". 
Den britiske skuespillerinde Florence Pugh leverer angiveligt en række fænomenale sexscener i "Oppenheimer".
 Foto: Ritzau Scanpix

– Jeg blev nødt til at tabe en hel del kilo, og vi arbejdedede med kostumerne. Han var meget slank, næsten udmagret og levede af martinier og cigaretter.

Store stjerner som Robert Downey Jr., Josh Hartnett, Matt Damon og Rami Malek kan også opleves i "Oppenheimer".

Torsdag havde både "Oppenheimer" og "Barbie" premiere på dagen, der siden hen er blevet døbt til "Barbenheimer".

Der har nemlig hersket massiv konkurrencen mellem de to længe ventede film, men det har indtil videre vist sig at være Greta Gerwigs "Barbie"-film, der har formået at lave flest dollars og kroner.

Filmen kan ses i de danske biografer nu.

Se traileren til "Oppenheimer" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold