Stephanie Siguenza tager stor beslutning: Trækker stikket fra studiet

Det var med tårer i øjnene, at Stephanie Siguenza i 2023 kunne konstatere, hun var optaget på sygeplejerskeuddannelsen.
Normalt tager det tre et halvt år, men for Stephanies vedkommende, kommer der til at blive lagt lidt tid oven på den tidsramme.
Hun har nemlig valgt at tage orlov fra studiet.
Det skriver hun i en story på sin Instagram-profil.
- Nogle gange må man mærke efter. Det har jeg i mit tilfælde måtte gøre.
- Jeg har taget orlov fra mit studie med henblik på at passe lidt mere på mig selv. Tingene er svære. Til tider lidt for svære, så nu har jeg gjort det, der føles rigtigt for mig, skriver ”Årgang 0”-stjernen.
SE og HØR har været i kontakt med Stephanie Siguenza, der bekræfter sin beslutning, men ikke ønsker at uddybe, hvad der ligger bag.
- Jeg håber og satser på, de er det bedste for mig, lyder det kortfattet fra hende.
Planen er nu, at vende tilbage til studiet på den anden side af nytår, med ”fornyet overskud og en psyke, der er i top”.
Også mor Christina er sygeplejerske. Hun har haft stor betydning for Stephanie Siguenzas valg af studie, har hun tidligere forklaret.